Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tiramisuens fader død

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/11/2021 - 07:00

Carmens Køkken

CARMENS KØKKEN: Den velkendte og populære dessert tiramisu blev faktisk opfundet ved en fejl...

En mandellikør passer fint, mens I tilbereder desserten...

Kathrine jubler også over de lysere morgener

Solopgang - solnedgang

Barcelona: 7:28 - 17:42
Alicante 7:33 - 17:58
Madrid 7:49 - 18:07
Málaga 7:45 - 18:17
Gran Canaria 7:16 - 18:14

*) Lokaltiden på Kanarieøerne er én time tidligere

Tiramisu

Når en aften på en spansk - eller selvføleglig italiensk -restaurant skal afsluttes med en dessert, kan du næsten være 100 procent sikker på, at tiramisu er på menuen.

Desserten, der består af kaffedyppet bagværk og mascarpone, er nemlig blevet en moderne klassiker i både det italienske og spanskekøkken.

Men manden bag den legendariske dessert er ikke iblandt os længere. Restauratøren Ado Campeol, der i Italien er kendt som "tiramisuens fader", er død. Han blev 93 år gammel.

Opfundet ved en fejl

På trods af titlen som "tiramisuens fader" var det faktisk ikke Ado Campbell selv, der udviklede opskriften på desserten. Det gjorde derimod hans kone, Alba, og en kok ved en tilfældighed.

Ifølge en af de to opfindere, kokken Roberto Linguanotto, blevet desserten til ved et uheld, mens han lavede vaniljeis.

Roberto Linguanotto tabte efter sigende noget mascarponeost ned i en skål med æg og sukker. Efter at have smagt på den tilfældige blanding fandt han ud af, at det smagte rigtig godt og fortalte Ado Campeols kone, Alba, om "uheldet".

Derfra perfektionerede de to desserten ved at tilføje ladyfingers dyppet i kaffe samt tilføje kakaopulver. De kaldte desserten tiramisu, som på dansk betyder noget i retning af kvik mig op.

Det er i hvert fald en del af historien om den berømte dessert. For ifølge BBC har der været en længerevarende diskussion om tiramisuens oprindelse.

Blandt andet er det blevet påstået, at desserten blev serveret som et elskovsmiddel på et bordel i den norditalienske by Treviso, ligesom tiramisu-lignende desserter kan spores tilbage til menukort fra 1930'erne.

Det er dog bredt anerkendt, at tiramisuens opskrift, som vi kender den i dag, er blevet udviklet på Ado Campeols restaurant, La Beccherie, som også ligger i Treviso. Af den grund bliver han kaldt "tiramisuens fader".

Siden opfindelsen er der blevet lavet mange varianter af den bedste tiramisu.

I dag lukker vi *Spise med Price’ ind i Carmens Køkken og får deres bud på den ebdste tiramisu.

Ingredienser

4 æg

100 g sukker

½ stang god vanille

500 g marscarpone (flødeost)

4 dl stærk kaffe

1 dl Amaretto (mandellikør)

1 pakke savoiardi-småkager (lady fingers)

2-3 spsk. kakaopulver

Tilberedning

Lav en god, stærk kaffe, gerne en espresso-type. Lad den køle af og bland den med Amaretto-likøren.  

Del æggene og sæt hviderne til side. Rør blommerne med sukker og vaniljekorn til en lys og luftig æggesnaps. Der skal røres længe! Rør Mascarponen grundigt i.  

Pisk hviderne til skum og vend det forsigtigt i massen.  

I en aflang form lægges nu et lag ladyfingers, der først er dyppet i kaffelagen. De skal dække bunden helt, så hvis de ikke lige passer, så knæk dem i mindre stykker.  

Så lægges et lag creme og derefter nok et lag ladyfingers, som er vædet med resten af lagen. Der sluttes af med et lag creme og formen sættes på køl, meget gerne natten over, ellers mindst 4-5 timer. Inden servering drysser man et lag kakao over.

 

Sådan ser Prices tiramisu ud

Du kan se flere opskifter fra Spise med Price I DR-programmet her.

Kommentarer

Ikke for at ødelægge stemningen, men der burde være en lov der påbød at angive kalorie- nej Joule... værdien af sådanne retter.

Det er især interessant, når man ligger over 100kg...

ps: 1 kalorie = 4,1 Joule (og 1 Joule = 1Watt/s)

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.