Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Transitkørsel i Spanien

Skrevet af Kathrine Hesner, lør, 13/03/2021 - 07:00

Coronavirus Fly & trafik

TRAFIK & CORONA: I kølvandet på en mildest talt løgnagtig artikel fra i går tager vi den lige én gang til...

I går gjorde en Amigo os opmærksom på en artikel i et dansksproget medie fra Costa Blanca. En artikel, der påstod, at man på ingen måde må køre i transit i Spanien under de nuværende regler.

En artikel, der raskt væk citerede ambassaden i Madrid og Christian Odgaard Marquez, som forfatteren til artiklen havde været i kontakt med “to gange i den forløbne uge”. 

Ifølge alle de mange samtaler med de officielle kilder er det helt forbudt at køre i transit i Spanien. 

“Bliver man stoppet i en kontrol, og ikke har gyldig grund til at køre til Costa Blanca, får man en bøde samt besked om at vende bilen og køre nordpå igen, fortæller den danske ambassade i Madrid”, står der blandt andet.

Det passer ingen steder med vores artikel fra i tirsdags, som vi jo netop havde fået afstemt med ambassaden i Madrid, så forbløffelsen er stor på redaktionen.

Vi kontakter derfor straks ambassaden. 

Men her er forbløffelsen lige så stor. Hverken kommunikationskoordinator Christian Odgaard Marquez eller vicekonsul Christian Garcia-Fonseca Secher har talt med det pågældende medie! I hvert fald ikke inden artiklen blev skrevet.

Nu var man til gengæld i gang med at tale med dem, lød det fra Christian Garcia-Fonseca Secher, da vi fik fat på han fredag eftermiddag.

- Der er intet forkert i jeres artikel fra tirsdag, men dog kunne man måske nok tilføje til dokumentkravene, at man skal have NIE med adresse eller empadronamiento, siger Christian Garcia-Fonseca Secher.

Det beviser, at man er tilknyttet adressen og er hermed tiføjet. 

Hvis man endnu ikke er indskrevet i kommunen, men har booket en tid til at blive det ('cita previa'), kan det også fungere som bevis på, at i hvert fald processen med at blive indskrevet er i gang, bekræfter vicekonsulen.

Netop det med empadronamiento - eller bare padrón - har vi løbende anbefalet at man bliver netop i denne forbindelse.

I mange tilfælde giver det dig i øvrigt også rabat på ejendomsskatterne, og samtidig hjælper du kommunens økonomi. Den får jo tilskud fra staten i forhold til det antal registrerede indbyggere, som den har.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.