Treårig kvalt i lykkens drue
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/01/2019 - 07:00
Krimi og katastrofe
SAMFUND: Et festligt øjeblik ændrede sig til en tragedie for en familie i Nordspanien.
Det var det gladeste øjeblik i det gamle år år: øjeblikket, hvor man skulle drikke lidt cava og spise de tolv lykkelige druer, der skulle bringe held, lykke og velstand i 2019.
Men for en familie Gijón i Asturien blev aftenen et ufatteligt mareridt i hjemmet. Deres tre år gamle barn fik én af de lykkelige druer i den gale hals, og deres forsøg på at få ham til at hoste den ud og få vejret slog fejl.
Det skriver flere spanske medier..
Politi og redningsfartøjer blev tilkaldt, alle gjorde deres bedste for at hjælpe de fortvivlede forældre, men den lille dreng tabte kampen, og da han ankom til hospitalet var alle redningsforsøg forgæves. Der var ingen puls og ingen vejrtrækning’.
Det er tredje registrerede tilfælde af ‘druedød’.
Hvis det går galt
Enhver vil sikkert mene, at man skal tænke sig godt om, før man giver småbørn noget, de kan få i den gale hals, men er ulykken ude, er det godt at vide, hvordan man kan sætte ind. Hvis du vil være væbnet til tænderne, så læs og lær disse råd, som kommer fra www.falck.dk
Har barnet noget siddende fast i halsen, gør du sådan, hvis barnet er over ét år.
Fjern fremmedlegemet, hvis du kan se det.
Hvis ikke, så giv barnet fem slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt barnets overkrop nedad).
Hvis fremmedlegemet ikke kommer ud:
Tag fat om barnet bagfra, og grib om din egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanterne.
Pres herefter hænderne hårdt ind i barnets mave med et hårdt stød opad. Skift mellem dette og fem slag mellem skulderbladene.
Hvis barnet er bevidstløs: Ring 1-1-2 og påbegynd hjertemassage.
Vigtigt: Vær omhyggelig med, hvor du placerer dine hænder på barnets mave, når du forsøger at få fremmedlegemet ud.
Barnet skal altid tilses af en læge, efter denne metode er blevet udført – også selvom fremmedlegemet er kommet ud.
Vi håber, du aldrig får brug for det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.