Tror ikke på regeringens prognoser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/11/2015 - 01:00
Samfund og Politik
ØKONOMI: Storbanken BBVA har andre tal for væksten både i 2015 og 2016. Læs hele 'Situación España".
I bankens analyse for årets fjerde kvartal ‘Situación España’ deles ikke regeringens optimisme for væksten - hverken i år eller til næste år.
Mens regeringen forudser en vækst i år på 3,3 procent og 3 procent i 2016, er BBVAs forudsigelse på henholdsvis 3,2 procent i år og 2,7 procent til næste år.
BBVA-rapporten blev i går fremlagt af bankens cheføkonom, Jorge Sicilia. Bankens væksttal er de samme som i den forrige rapport.
BBVA venter en stigning i væksten på 0,7 procent i årets fjerde kvartal, som vil betyde en ny afmatning. I årets andet kvartal var væksten på 1 procent og 0,8 procent i tredje kvartal.
Dårlig politisk situation
Hvis banken får ret med hensyn til faldet i fjerde kvartal, vil det betyde den anden afmatning i træk efter 10 kvartaler med uafbrudt vækst.
I begyndelsen af 2015 blev der observeret formodning om en vækstrate på omkring 4 procent. Den nås ikke, fordi den globale efterspørgsel er blevet mindre, at cykliske faktorer ikke længere hjælper og den stigende usikkerhed i Spanien på grund af valgåret og den politiske fremtid.
På den anden side har Spaniens økonomi nydt godt af fire faktorer: større hastighed på væksten i Europa, de lavere oliepriser, Den europæiske Centralbanks ekspansive pengepolitik og en skattepolitik i niveauet neutral til ekspansiv.
Det nuværende opsving vil ikke være tilstrækkeligt til at eliminere underskuddet på statsbudgetterne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.