Truer med strejke
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 24/07/2017 - 11:40
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Sikkerhedsfolkene i Barajas-lufthavnen strejker allerede, og nu er deres kollegaer i El Prat også tæt på at nedlægge arbejdet.
Ikke engang to uger er det siden, at vi på Spanien i Dag måtte opfordre til at komme i rigtig god tid, hvis man skal flyve fra Barajas-lufthavnen i Madrid.
Sikkerhedspersonalet i lufthavnen strejker den 28., 29., 30. og 31. juli, og man må forvente lange køer som resultat.
Det kan du læse meget mere om lige her.
Utilfredse med forholdene
Nu er der risiko for, at hovedstadens indbyggere må forberede sig på endnu flere forsinkelser på rejsen.
Denne gang er det sikkerhedspersonalet i Barcelonas store lufthavn, El Prat, der truer med at nedlægge arbejdet. Det skriver pilotforeningen Sepla i en pressemeddelelse.
Grunden til den potentielle arbejdsnedlæggelse er stort set den samme som i Barajas - nemlig at man er utilfreds med både arbejds- og lønforhold.
Køer er uundgåelige
Samtlige El Prats 360 sikkerhedsfolk har tænkt sig at at nedlægge arbejdet fire timer om dagen hver fredag, søndag og mandag fra den 4. august og frem, hvis ikke deres krav mødes.
Medarbejderne vil altså stadig opretholde en minimumsservice, så flytrafikken ikke bryder fuldstændig sammen.
Ikke desto mindre er “køer uundgåelige. Der kommer mange problemer, og mange fly vil blive aflyst”, som Juan Carlos Giménez, der er talsmand for sikkerhedsfolkene, siger.
Går ud over sikkerheden
Grunden til medarbejdernes utilfredshed er primært, at de føler sig voldsomt underbemandede.
Ifølge sikkerhedsfolkene går det ud over lufthavnens sikkerhed, at medarbejderne har så travlt, som det er tilfældet. Der brug for mindst 60 procent mere personale, siger Giménez.
- Millioner af menneskers sikkerhed er i fare, fortsætter han.
- Et ansættelsesproblem er blevet til et sikkerhedsproblen på et tidspunkt, hvor kontrollen er ekstremt nødvendig, siger Giménez.
Parterne i konflikten skal mødes og diskutere situationen den første august, og her vil det formentlig blive afklaret, om strejken bliver til virkelighed.
Kan måske også interessere dig
Den europæiske kommission kræver svar fra Spanien om brug af banemidler
Bruxelles har uden held bedt om en forklaring om EU-investeringerne i togstrækningen Madrid-Sevilla.
Maduros fald og det historiske bånd til Spanien
Efter år med politisk dødvande, økonomisk kollaps og massiv international isolation, står Venezuela nu over for sit mest skelsættende vendepunkt i årtier.
Gaudís hemmelige perle i de smukke catalanske bjerge
Landsby med historie, årstider og natur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















