Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Trygt og godt gennem lufthavnen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/02/2020 - 07:00

Fly & trafik

FLY & REJSE: Københavns Lufthavns medarbejderne tager ekstra hensyn til folk med en solsikkesnor om halsen. Tiltaget gør, at hverken angst, skjulte diagnoser eller slem rejsefeber skal stå i vejen for at komme på ferie.

Usynligt handicap eller skjulte diagnoser kan gøre det til uoverskueligt at komme ud at rejse - men alle har ret til en god ferie.

Derfor har Københavns Lufthavn Kastrup nu sendt alle personalegrupper på kursus i at assistere dem, der har brug for lidt ekstra hjælp. Og de rejsende, der vil benytte sig at de nye tiltag, kan henvende sig i Informationen i Terminal 3 og få udleveret en nøglesnot med margueritter på. 

Med den om halsen, kan personalet spotte, hvem der måske lige skal tages lidt ekstra hånd om.

Solsikkesnoren fortæller personalet, at du måske har brug for lidt ekstra tid, ekstra hensyn eller ekstra tålmodigheden på turen gennem lufthavnen.

Du bliver ikke spurgt om, hvad din diagnose er, men om, hvordan personalet kan hjælpe dig.

Snoren er for dig hvis du lever med ADHD, angst, autisme, alzheimers, ordblindhed, gigt eller andre diagnoser der gør turen gennem lufthavnen sværere for dig end for andre. Solsikkesnoren er med andre ord for dem der kan og ønsker at rejse selv.

Med solsikkesnoren kan du også henvende dig til en medarbejder ved sikkerhedskontrollen, der så kan henvise dig til det såkaldte PRM-spor, der betyder 'sporet for personer med reduceret mobilitet'. Det er sporet for mennesker, der af forskellige årsager har lidt mere vanskeligt ved at komme ud til flyet.

Er dit handicap eller din diagnose så hæmmende for dig at turen gennem lufthavnen er uoverkommelig, så kan du booke personlig assistance via flyselskabet når du køber din flybillet. Læs mere her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.