Turen hjem til familien i Danmark (16)

Kate & Peters eventyrlige rundtur i Spanien slutter i dag.

Artiklerne er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre.

Ruten i denne artikel (Spanien)

Efter en god nats søvn kører vi mod Jaca.  Der er nu to en halv uge, til vi skal være hjemme. Kalenderen kalder.

Vi krydser ind i Frankrig og tager frokosten på toppen. Og nej, vi tog ikke tunnelen, men den smukke - og meget stejle vej- over passet Puerto de Somport.

Så vi slutter vores Spaniens eventyr af på toppen i 1.640 m højde

Her i aften sidder vi i byen Oloron-Sainte-Marie og tænker lidt over vores tur til nu.

Og hvad er bedre end en en ”Pacheran” (Torben special), til at markere denne del af eventyret er slut for nu.

Det er blevet til et halvt års tid rundt i Spanien, som har været helt fantastisk. Vi har i den grad fået en på opleveren. Vi har rejst mange utraditionelle steder og ruter ud fra devisen: skal vi dreje her? Hov hvad var det? Det må vi se på. Kan være vi har misset noget store attraktioner. Men vi har villet ud og se landet uden fernis, og det er lykkedes. Spanien er rigtig mange ting har vi lært. Og vi er ikke færdige med landet.

Vores mål med, at komme halvøen rundt, holdt næsten. Men der har været så mange gode steder, at se og køre i, at der kan blive til en tur mere eller to...

Turen hjem til Danmark

Ruten i Frankrig

Dag 1

Det har regnet det meste af natten og det bliver ved…
I går gik vi en tur rundt i byen Oloron Sante- Marie. Og trods et par mindre floder som løber smukt gennem byen, ser det godt nok trist ud. Der er flere lukkede butikker end åbne i forretningsgaderne. Og det hele ser noget forsømt ud. Også boligerne mange steder.

Vi kører fra Oloron Sante- Marie med kurs mod Agen, så må vi se. Vejene er gode, vejret klarer op og vi kommer hurtigt fremad.

Torvet i Eauze

Hen på eftermiddagen når vi Eauze, hvor vi holder ind og siger, det er køretur nok for i dag.
Det er en mindre by med den gamle bykerne liggende inden for ringvejen. Det er en by med liv og lidt turisme ser det ud til. Stor forskel fra Oloron Sante-Marie. Her er liv i butikkerne.

Aftenen bruger vi til at planlægge lidt. Det er ikke noget vi har brugt i større stil i længere tid, men vi ser på mulighederne og tiden. Vi har lovet vores børn, at vi er hjemme senest 15. maj. Og fik desværre sat årstal på, så nu er der ingen vej udenom længere.

Dag 2

Med planen klar for de næste dage kommer vi tidligt afsted. Vi vil til Mont Saint-Michel. Det bliver nogle lange køredage for afstanden er godt 700 km.

Og med vores holdning om ingen betalingsveje og motorveje, så tager det tid. Men med 250 km om dagen er det blot tre dage.

Vi når den lille by Montils sidst på dagen. Ikke meget at sige om turen dertil eller byen. Det blev til 300 km. i dag, så vi ser muligheden for at kappe en dag af transporten.
Vi er enige om, at det der med betalingsveje vil vi ikke lave om på, men vi overgiver os til motortrafikvejene i morgen.

Og ja, det er imod alle de principper, vi har kørt efter, de sidste syv måneder. Men vi har et standpunkt, til vi tager et nyt.

Dag 3

Vi trækker igennem og når camperpladsen i Beauvoir sidst på dagen. Det er fine veje vi har kørt på. Men det er længe siden vi har kørt 400 km på en dag, puha. Men nu er vi her ( 5,1 km. fra Mont Saint-Michel) og er klar til besøg på øen.

Dag 4

Det skal simpelthen opleves. Vi gik turen langs en kunstig kanal og ud til kysten.

Herfra er der ca 1.6 km dæmning og bro ud til borgen.

Tidevandet toppede klokken 09.00 og vi er der en time senere og da var vandet allerede langt væk. Der er fuldmåne og vi er her ved nogle af de største normale tidevandsforskelle. I dag hedder det +10,50m og -0,20m. Det er noget der vil noget.

Og samtidig er hele fæstningen meget spændende at gå rundt i. Grundet 1. maj var kirken dog lukket af. Der var nogle private handlinger. Det må have været betydningsfuldt. For militæret var til stede med en patrulje på syv personer med fuld udrustning…… de patruljerede  rundt i gaderne og på borgmurene. Hvis de havde været iklædt rustning og sværd, kunne det have været helt autentisk.

VI fik hele dagen til at gå på stedet. Og så også højvandet komme ind og toppede klokken 20.28. Den sidste halvanden time sker der meget. Vi fandt et godt sted på borgmuren, hvor vi kunne se vidt omkring, og her stod vi og fulgte vandet komme tilbage. I starten kan man godt se at sandbankerne stille og roligt forsvinder og kystlinjen kommer tættere og tættere på. Men pludseligt gik det stærkt, med en kraftig brusen stiger vandet nedenfor borgen med en rasende fart og man kan se vandlinjen hastigt bevæger sig. Meget fascinerende. 

Det hedder sig, at vandet kommer med en rasende fart med larm og buldren som en hurtig hest. Og det er ikke helt galt.

Vel hjemme igen ved 22-tiden, er vi enige om, at det har været køreturen værd, selv om det er langt.

Dag 5

Turen går omkring Villedieu-Les-Poeles-Rouffigny, videre mod Saint-Lo og Isigny-sur-Mer. Ikke så lang en tur i dag.

Her ruller vi langs nogle berømte steder fra invasionen i Normandiet i 1944.

At se det hele kræver mange dage, så vi vælger lidt på må og få.
Holder ind ved La Pointe Du Hoc, og ser historien om de amerikanske rangere som besteg en lodret klippe for at sætte nogle store forsvarskanoner ud af spillet.

Bombekraterne kan stadig ses

Området vi går i er efterladt med bunkers som er ødelagte og nogle få intakte. Men her er også fuldt af bombekratere fra slaget, som man har gjort meget ud af at bevare. Det er nogle store huller, det har ikke været godt at rende rundt her, mens de der bomber faldt.

Vi kører videre til Omaha Beach som er fyldt med mindesmærker. Ser museet der ligger lige ovenfor. Det er barsk historie som alle burde tvinges til at kende og se.

Jeg kan ikke lade være at tænke, bare det ikke bliver sådan i Ukraine, altså, at tiden går og at man pludselig skal sende titusinder af unge mennesker i krig for at stoppe nogle galninge. Vi overnatter på en græsmark ved et lille hotel i Colleville-sur-Mer.
Det er en meget lille by, hvor man stadig mindes begivenhederne i juni 1944.

Dag 6

Vi besøger Cimetiére American de Normandie. Igen en eftertænksom oplevelse, at se et hav af hvide kors, med inskriptioner om den enkelte. Og at tænke sig, at man stadig holder stedet i meget fin stand så mange år efter. Men med rigtig mange besøgende, er det godt historien kan blive fortalt til yngre - og håbe det kan give lidt respekt for livet som det er i dag.

Fortsætter senere på dagen til Port en Bessin, hvor vi ser tidevandsforskellen. Her er der en sluse som holder på vandet i den indre havn, mens vandet falder adskillige meter (7,4 m iht tidevandstabellen) ude i yderhavnen og de mindre både står på bunden og venter på at vandet vender tilbage. Det er stadig imponerende. 

Aftensmaden spiser vi på havnen i solnedgangen over havet. Og nu er vi kommet til nye skikke. Vi har længe været vant til at aftensrestauranter først åbner ved 21,- tiden. Her åbner de kl. 19.00 og lukker kl 21.30. Vi fik aftensmad som nogle af de sidste.

Dag 7

Igen en dag med en lille distance. Vi holder ind ved Longues-sur-Mer, hvor der står nogle bunkeranlæg. Ikke så imponerende, når vi har set anlægget i Hanstholm. Men vi tager det hele med.

Fortsætter til Arromanches-Les-Bains. Her kan man stadig se rester af den enorme havn som blev stablet på benene i forbindelse med invasionen. Det er ikke kun den tyske bunkerbeton som har stået imod i mange år. Det er også tilfældet for de allieredes betonkunst.

Vi overnatter på camperpladsen lige nord for byen med flot udsigt over havet, hvor vi igen kan følge tidevandets op og nedture.

Dag 8

Vi kører til Bayeux, finde en camperparkeringsplads ved Museum of the battle of Normandiy. Vi vil nu ikke på krigsmuseum, men ind og se Musée de la Tapisserie de Bayeux.

Det er en flot oplevelse, at se historien og følge Haralds færd og Vilhelms vej til den engelske trone i 1060-erne. 

Og det hele på et broderi som er 70 m langt og en halv meter højt. Og stor overraskelse da vi kommer ind; lydsiden fås også på dansk.

På vejen får vi også rundet byens katedral, som er enorm og ganske flot. Bayeux blev ikke bombet eller skadet under invasionen, som en af de ganske få byer. Så her er det gamle byliv ikke genopbygget, men er helt originalt.

Tilbage ved camperen passer Kate strikketøjet, mens Peter får fri et par timer på krigsmuseet. Det er anderledes end det andet vi har set, som omhandlede selve invasionen. Dette museum beskæftiger sig med felttoget frem til befrielsen af Paris.

Og lige et smut omkring den britiske militærkirkegård i byen 

Det er igen tankefuldt at gå rundt og læse inskriptionerne: faldet i en alder af 21 år. Det er tusinder af unge mennesker på mellem 18 og 30 år som aldrig nåede videre i livet. Og i dag fejrer Danmark befrielsesdagen - det giver mulighed for eftertanke og tanker om hvordan WWII startede - vi håber ikke Ukrainekrigen følger samme opskrift…

Så er det slut for denne gang, de engelske og canadiske invasions-strande må vi have tilgode til en anden gang. Og det kan det sagtens blive, hele Normandiet er spændende.
Vi fortsætter køreturen efter frokost nogle kilometer mod nord. Og overnatter i en lille by Mesniéres-en-Bray.

Dag 9

Videre nordpå hele dagen. Oplever fransk cykelløb, som gør, at vi må ud på mange små veje. Hyggeligt, men tidsrøvende, når vi nu gerne vl fremad for en gangs skyld. Efter en lang tur når vi til Gavere, syd for Gent, Belgien, hvor der er en fin camperplads for en nat.
 

Ruten i Belgien, Holland, Tyskland og Danmark

Dag 10

Igen på vejen. De sidste dage har lært os, at selv om det er gode veje, så er trafikken tæt og langsom, så op og afsted mod Huizen, Holland, som er dagens mål.

Inge, Hans og Kate

Her når vi frem midt på eftermiddagen og får en fin plads. Aftensmaden får vi hos Inge og Hans. Det er det hollandske par, vi mødte i Days Nueva og boede genbo til i de tre måneder vi var der. I morgen har de arrangeret, at vi skal besøge Amsterdam sammen.

Dag 11

Vi blev hentet sidst på formiddagen, der er ca 1/2 times kørsel til centrum, hvor man bestiller plads i et P-hus flere dage før - for at få en plads!! Ellers holder mange langt fra centrum og tager shuttlebusser ind til staden.

Og så på rundtur i det indre Amsterdam. Lidt god frokost og en lille gåtur til kanalrundfarten. Og så to timers rundtur på kanalerne, det var rigtig godt og spændende. Og derefter gåture rundt i de indre byområde. Vi kom forbi Anne Frank Museet, men her er alt udsolgt til engang i juni, så det fik vi ikke set, inden turen gik hjem til Huizen igen og god aftensmad. Det var en superfint og også hyggeligt, at være sammen med et par dejlige mennesker igen.

Der er cykler overalt i Amsterdam, ja i hele Holland. Man lærer hurtigt at passe på, for de er hurtige og skånselsløse. Der bor ca. 850.000 mennesker i Amsterdam. Der findes ca 1,5 mil. cykler. Så det cyklisterne som er de farlige, ikke de få biler i den indre by. 

Der fiskes 15.000 cykler op af kanalerne hvert år. Og vi ved ikke hvor mange cykler som samles sammen på gader og veje. Men en stor del af de mange tusinde parkerede cykler, alle med en kraftig lås sat til gelændere på broerne, lygtepæle, pullerter og hvad der ellers er af nagelfaste ting, er ikke i køreklar stand længere. Der må være potentiale til en større genbrugsvirksomhed…

Dag 12

Vi bliver her i huizen en dag mere, finder cyklerne frem og tager til Naarden, som er en gammel fæstningsby. Meget fin, men museet er selvfølgelig lukket om mandagen. Vi får frokost på byen torv, mens vi læser lidt på Hollands historie gennem tiden. Det er noget rodet noget, men det er da - trods mange forandringer gennem tiden- blevet et godt samfund i dag. 

Frokost i Narden

Bortset fra, at der er for mange mennesker på et lille areal og motorveje overalt. Vi føler godt nok, at det er tæt og ikke helt, som når vi fører os frem i bjergene i Spanien.
Overnatningen foregår i aften i byen Laren. Det er sådan, at der kun må overnattes to nætter på camperpladsen i Huizen, og så er det ud. Så vi tager afsked og smutter de 9 km. ned af vejen og finder et hjørne på en plads i Laren for natten.

Dag 13

Nu går det hjemad med store skridt. Målet er Bremen, eller der omkring. Vi holder ind ved en lille by Herzlake, hvor der er en camperplads med tømme faciliteter. Det har vi ikke haft de sidste tre dage, så det er tid. Efter at have tømt toilet og spildevand og toppet op med frisk vand, går vi en tur og får frokost. Og finder ud af, at vi er kommet langt nok for i dag. Her er dejligt varmt og solen er ved at bryde igennem i skrivende stund. Så vi bliver her for natten, og så må vi på motorvejen igen i morgen.

Dag 14

Turen går videre op mod Bremerhaven som vi kommer til lige til frokosten. Vi har tidligere været her og i dag får vi frokost ude i solen ved den gamle fiskerihavn. Her er de gamle auktionshaller blevet til fiskerestauranter og forretninger med alt godt fra havet, super lækkert. Og som sidste gang får vi nogle kilo store rejer lagt i fryseren til senere brug.

Ud på vejen igen og vi kører mod Elb færgefarten ved Glückstadt. På vejen kommer vi gennem byen Hemmoor, den vækker gamle minder. 

For mange år var vi i byen for at dykke i et kridtbrud. Bruddet var fungerende, da man ramte en vandåre af en størrelse som man ikke kunne stoppe igen - og bruddet blev oversvømmet. Så her kan man dykke ned ad adgangsvejen med lygtepæle, træer og bygninger mv. Det var spændende dengang, i dag er den hobby opgivet. Vi nøjes med snorkeldykning når det er muligt.

Vi kommer med færgen sidst på dagen, og finder os en overnatning i Glückstadt. Vi får gået tur på digerne og betragter de store skibe, som er på vej ind til Hamburg, og langs havnen som holdes  i konstant vandstand med slusen ud til Elben.

Dag 15

Vi følger landevejene til Flensburg, en "mindre" køretur i dag. Vi skal i morgen besøge gode venner i Kelstrup ved Haderslev, så ingen ræs i dag for at nå det i morgen.

Dag 16

Besøg hos Lise og Hans i Kelstrup til en god frokost og mange snakke. Vi har fælles arbejdsoplevelser, fra Sri Lanka sidst i firserne, vandbygningsopgaver rundt i Danmark, udførelse af den kunstige ø Peberholmen i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Så der er nok at genopfriske og få styr på.

Vi kører derfra sidst på dagen og regner med, at nu er det hjemad.

Men en sms fra vores børn tyder på , at vi skal være hjemme i Saksild i morgen klokken 13.00, hverken før eller efter - så vi tager den sidste overnatning ved Christiansfeld.

Dag 17

Det er ren rutine, at finde op ad motorvejen, dreje af i Horsens og finde Saksild. Vi kører ned mod vores hjem et par minutter i kl. 13.00 - og kan se børn, børnebørn, svigerbørn og hunde stå med flag og byde os velkommen hjem. Skønt!!!