Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turisme-sektoren blomstrer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/05/2016 - 01:00

Samfund og Politik

TURISME: Over 3.000 nye virksomheder i turistbranchen har set dagens lys i løbet af årets første tre måneder.

Alt peger på, at Spanien kan se frem til et rekordår for turisme-sektoren. 

Besøgstallene er allerede højere end sidste år, turisterne bruger flere penge og hoteller på især De Baleariske og Kanariske Øer har stort set fuldt booket på hotellerne.

Det er naturligvis godt nyt for den spanske økonomi, og de seneste tal er endda mere positive, end de fleste havde troet.

Januar, februar og marts har nemlig set 3.325 nye virksomheder i turistbranchen etablere sig i Spanien, skriver onthepulse.es. Det er en meget velkommen nyhed, efter 2.1000 firmaer i sektoren har lukket inden for de seneste otte år på grund af den økonomiske krise.

Samtidig er stigningen i antallet af nye virksomheder relateret til turisme hele 32,3 procent højere end i samme periode sidste år. Ud over det er det også den største stigning i antallet af kommercielle virksomheder i de seneste ti år.

Giv mig noget i skrutten

Opblomstringen skyldes især en bestemt type forretning. Nemlig mad og drikke. 81,5 procent af de nye firmaer er steder, der tilbyder gæsterne at få stillet sulten og tørsten, mens resten er hotel- og indkvarteringsvirksomheder samt rejsebureauer.

I 2007 begyndte antallet af nye forretninger i turisme-sektoren hvert år at falde, og i 2009 blev der kun registreret 6.000 spritnye. I 2015 tallet steget til 9.800.

Færre går konkurs

Ifølge den seneste statistik fra elecomonista.es bruger smider de nye virksomhedsejere også flere penge ind i deres foretagender, mens færre forretninger også er nødsaget til at lukke på grund af konkurs.

15 procent færre virksomheder lukkede i det første kvartal af 2016, hvoraf kun 89 skyldtes gik konkurs. 27 af disse var i hotelindustrien, mens 61 var relateret til salg af mad og drikke.

I 2013 gik hele 608 turist-virksomheder bankerot, mens tallet i 2015 var næsten halveret med 312.

Tegnene er mange på, at Spanien er på vej frem igen. Vi kan kun krydse fingre for, at det fortsætter og flere får job.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.