Turist bidt af haj ved ferieø
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/12/2015 - 01:00

Vejr og natur
NATUR: 38-årig kvinde fik sig en slem overraskelse, da en haj satte tænderne i hende, mens hun var ude på svømmetur.
Gran Canarias turistchef må have banket hårdt i bordet, da nyheden om et hajangreb løb ind i juledagene. Den slags kan nemlig i dén grad skræmme turister væk.
Cristina Ojeda fra Madrid var ude for det, som mange frygter, men som forsvindende få oplever – hun blev bidt af en haj bare 20 meter fra kysten.
Efterfølgende lagde hun billeder af hajens værk på det sociale medie Twitter, og det ser ikke ud til at have været rart.
Aaaaaav!
Den 38-årige læge fra Madrid brugte et øjeblik af sin juleferie på en dukkert, da hun pludselig mærkede en stærk smerte i sin arm.
Ifølge tv-stationen Antena 3 gik kvinden dog ikke i panik. Da hun konstaterede, at en halvanden meter lang haj havde sat tænderne i hende, gav hun den resolut et slag i hovedet med sin frie hånd, hvorefter den tog flugten ud på det dybe hav.
Episoden fandt sted ved Playa de Arinaga på Gran Canarias østkyst cirka 30 syd for Las Palmas.
Kan måske også interessere dig
Vurderinger til boliglån skal nu tage højde for boligens klimatiske omstændigheder
Ligger boligen i en risikozone, vil boligens værdi blive sænket og boliglånet derved mindre.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.