Turist i varetægt
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 16/09/2016 - 13:34
Krimi og katastrofe
KRIMI: Fuld turist er tilbageholdt for uagtsomt manddrab, efter at hun i beruset tilstand påkørte en politimand og hans lille søn. Dommeren har afvist løsladelse mod kaution.
Spritbilisten, der påkørte og dræbte politimanden i Sineu onsdag, indrømmer, at hun havde drukket vin og shots, inden hun satte sig bag rattet.
Dommeren ved retten i Inca beordrede i går franske Florence C. varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.
Han funderede blandt andet beslutningen i, der er en risiko for, at kvinden vil flygte ud af landet, da der er tale om en turist uden tilknytning til Mallorca.
Husk at like vores facebookside
Bilens udseende taler for sig selv
Florence C. pustede sig til en imponerende promille på 0,94, da Guardia Civil tjekkede hende på ulykkesstedet, hvilket er fire gange det tilladte.
Imens forsøgte ambulancefolkene desperat at få liv i den 44-årige politimand, der havde fået hjertestop efter påkørslen.
Han havde brugt sin fridag på at cykle en tur med sin otte-årige søn. Drengen blev også ramt, men slap på mirakuløs vis uden kvæstelser.
Drak vin og shots
Den 35-årige bilist har indrømmet at have drukket vin og shots med sin partner mellem klokken 15:30 og 19:30. Kort før klokken 20 satte de to sig ind i deres Opel Corsa med den 35-årige Florence C. bag rattet.
En fatal beslutning.
Læs mere om ulykken her, hvor blandt andet vidner fortæller om, at parret forlod baren i voldsom beruset tilstand.
I går blev kvinden så stillet for en dommer i Inca, der beordrede varetægtsfængsling af kvinden på grund af drabsanklagen.
Meget alvorlig sag
Dommeren afviste kaution på grund af de faktiske omstændigheder og fordi det er en meget alvorlig sag.
Han vurderede også stor flugtfare på grund af kvindens manglende tilhørsforhold til Mallorca, da hun er en turist med returbillet den 27. september, og den 3. oktober skulle hun starte på job igen.
Under den retslige erklæring fortalte Florence C., bistået af advokat Manuel Vich, at hun havde tilbragt dagen på markedet Sineu sammen med sin partner gennem fire år.
Drak og kørte
- Vi drak en flaske hvidvin på restauranten, og de opfordrede os til at drikke et shot. Derefter gik vi et andet sted hen, hvor vi fik to kaffe og to shots mere, sagde hun.
På trods af alkoholen, indrømmede den anholdte, at hun satte sig rattet i Opel Corsaen, som hun havde lånt og kørte fra Sineu mod Palma.
- Vi kørte ikke særligt hurtigt, kun mellem 60 og 70 kilometer i timen, siger hun.
Skete i et sving
Hun sagde også, at hun ikke nåede at se cyklisterne, da påkørslen skete i et sving. Hun havde ifølge forklaringen ikke tid til at hverken stoppe eller undgå dem.
Hun fortæller desuden, at straks efter ulykken, steg hun ud af bilen, fjernede cyklen fra under bilen og forsøgte derefter at genoplive offert.
Hun er meget berørt at det, der er sket, siger hun videre, og er desuden bange for at miste sit job i Frankrig.
Mandrab har en strafferamme på 10 til 15 år.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.