Båd brændte på få minutter
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/07/2018 - 09:49
Krimi og katastrofe
VIDEO: Passagerbåd brød i brand, og pludselig gik det hele hurtigt. I alt er 38 personer forbrændt - heraf fem alvorligt.
38 personer blev kvæstet - heraf fem alvorligt - da en katamaran med 48 passagerer pludselig begyndte at brænde tirsdag eftermiddag.
Branden opstod lige uden for havnen i O Grove i Pontevedra, Galicien, klokken 16:15. Den opstod umiddelbart efter braget fra en mindre eksplosion.
Katamaranen sejler i rutefart mellem øen A Toxa og O Grove.
Hele rædselsscenen kunne ses fra molen og fra centrum af byen, og panik opstod, da alle straks frygtede en stor tragedie, skriver El Mundo.
Men efter redningsarbejdet kunne man dog konstatere, at der var sket lidt af et mirakel: Der var ingen dødsofre.
Fem alvorligt til skade
I alt 52 personer var ombord på skibet, hvoraf de 48 var passagerer og deraf otte børn, tre besætningsmedlemmer og et familiemedlem til en af besætningen. I alt 14 kom fuldstændigt uskadt fra dramaet, mens 38 blev såret i forskellig grad og overført til forskellige sundhedscentre.
Ifølge officielle oplysninger kom kun fem mere alvorligt til skade, og de blev bragt til hospitaler: Tre til hospitalet Montecelo Pontevedra og to med helikopter til brandsårsafdelingen på Universitetshospitalet i A Coruña.
Branden varede næppe mere end et par minutter, men redningsarbejdet stod på i to timer. Efter at have hørt eksplosionen kastede nogle af passagererne sig i havet og få minutter senere blev de reddet af små fritidsbåde og andre passagerskibe, der var i området.
Vidner i havnen fortæller, at fra de hørte eksplosionen gik der måske fem minutter til at skibet var omsluttet af flammer. Det gik lynhurtigt.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Sjælden gæst spottet i Navarra - Aldi kåret til bedste supermarked - Google Maps med ny AI-funktion
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Rejseforslag Altea-Córdoba-Toledo-Altea
Dette rejseforslag er ét af eksemplerne på, hvad vores Amigos kan anmode redaktionen om at hjælpe med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















