Turistboliger bliver til langtidsleje
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 12/05/2020 - 12:05
Bolig
BOLIG: Den særlige situation, vi står i, gør, at boligudlejere må tænke alternativt, og situationen giver billigere lejepriser for både langtids- og korttidsleje, lyder vurderingen.
I Barcelona er fire ud af ti turistlejligheder dette år blevet konverteret til langtidsudlejning, og ifølge estimater fra Association of Tourist Apartments of Barcelona, APARTUR, vil corona-krisen medføre, at priserne falder til 2008-niveauer.
Af de 9.600 turistlejligheder, der er registreret i den catalanske hovedstad, er de 3.900 blevet omdannet til langtidsudlejning, svarende til 40,6 procent.
De resterende 5.700 “afventer turisme-situationen i byen i de kommende måneder, hvor der sikkert sker en genåbning af markedet".
Det siger Enrique Alcántara, præsident for APARTUR, i en erklæring, hvor han også vurderer, at "familieturisme forventes at være dominerende i de næste par måneder", og at turistlejlighederne er gode, da man her er mere centralt end i andre former for indkvartering.
Målet er ifølge Alcántara, at de ejere, der fortsætter med at drive korttidsleje, "kan opretholde de 5.000 direkte og indirekte job, de genererer". Han vurderer, at prisen for overnatning i turistlejligheder vil falde til niveauer, vi så under finanskrisen, hvor de fald med 17 procent.
Kan måske også interessere dig
En tikkende bombe under det spanske boligmarked
Manglen på arbejdskraft er en af de aktuelle økonomiske udfordringer i den spanske byggebranche.
Ilddåb i San Bartolomé - Kroat nomineret som vicepræsident for ECB - Nyt hybrid-operationsrum
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















