Turistskat på ferieøer
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/06/2019 - 07:00
Samfund og Politik
PENGE: Med paradigmeskift på De Kanariske Øer er der nu udsigt til indførelse af en turistskat.
Ved valgene for nylig oplevede det meste af landet, at den røde pensel kom forbi. Det var også tilfældet på De Kanariske Øer, der ellers har haft borgerlig regering i mange år.
Den kommende socialistiske regering undersøger nu indførelsen af en turistskat, hvor hver enkelt turist skal betale et ekstra gebyr for overnatning.
Det skriver Canariajournalen.no
To af de fire nye regeringspartier, Nueva Canarias (NC) og Podemos, har længe været lune på en turistskat.
Forslagene er blevet afvist igen og igen af Coalicion Canarias, som indtil nu har haft regeringensmagten, men efter det seneste valg, kommer der altså nye boller på suppen, og dermed er skatten for alvor på dagsordenen.
De andre parter i den forestående kanariske regering er PSOE og ASG.
De fire partiledere bekræftede lørdag at turistskatten sandsynligvis vil blive indført.
Målet er at bruge de ekstra skatteindtægter til at forbedre gader, torv, bygninger og anden offentlig infrastruktur samt at beskytte naturområder og naturarv.
Ingen negativ effekt
Modstandere af det nye tiltag frygter i sagens natur, at skatten kan få folk til at afholde sig fra at besøge øerne, men mange turistmål rundt omkring i verden har allerede indført turistskat, uden det har haft nogen negativ effekt på antallet af turister.
De Baleariske Øer indførte det i 2016, men man har også noget lignende i Catalonien, London, Paris, Lissabon, Prag, Dubai, Berlin og Amsterdam.
Kan måske også interessere dig
Sánchez i Kongressen om Ceuta
Sánchez forsvarer politiet og forholdet til Rabat: ″Ingen efterretningstjeneste forudså 70.000 migranter.″
Jetfuel Barometret
Få overblikket over fremtidens flymuligheder Spanien-Skandinavien.
Paradores i ny æra med fornyet arv
Den statsejede hotelkæde er i gang med en historisk transformation af mere end halvdelen af dens etablissementer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















