Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dreng såret i tyreløb

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/07/2016 - 10:46

Krimi og katastrofe

TRAGEDIE: Tyr bryder løs fra indhegning under tyreløb, og det går hårdt ud over 11-årig dreng.

I går blev et tyreløb i Benimarco, Alicante, ramt af en tragedie, da løbets første tyr pludselig slap igennem indhegningen.

Panikken spredte sig hurtigt blandt deltagerne, og mest chokeret var en 11-årig dreng, der stod på selve hegnet tæt på det store dyr.

Da tyren nærmede sig ham var han som forstenet og faldt fra hegnet, hvor han slog hovedet mod jorden. På samme tid stangede tyren ham i anklen, men løb derefter videre uden at såre drengen yderligere, skriver Diarioinformación.

Den uheldige dreng faldt fra dette hegn

Skræmt for livet

Redningsfolk kom straks drengen til undsætning, der på trods af hovedskaden og gennemboringen af foden var ved bevidsthed, men selvfølgelig dødbange og chokeret. Han blev fragtet til hospitalet i Denia med ambulance.

Tyren var ikke på fri fod længe. De lokale formåede i samarbejde at få den under kontrol og spærre den inde på et kvarter.

Begivenheden, der er arrangeret sammen af byerne Benissa og Teulada, blev suspenderet om eftermiddagen, men genoptaget igen i går aftes med nye tyre. 

Kommentarer

Tyrełøb burde forbydes og hans forældre burde vide at man ikke tager børn med til dyre mishandling.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.