Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tyrefægter blev lyserød

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/01/2017 - 01:00

Krimi og katastrofe Kunst & kultur

KULTUR & KRIMI:Så er der mere ballade om tyrene. Denne gang ikke om, deres reklameværdi som mærke, men som repræsentanter for tyrefægtning ‘Tauromaquia.’

Fire tilbageholdt for at være lidt for meget om sig med spraymaling.

Enrique Ponce var en berømt tyrefægter, som fik sin egen statue i Chiva i Valencia. Der har han stået flot på en piedestal i sit “traje de Luz” indtil en gruppe unge mennesker bestemte sig til at lave ham og hans flotte tøj rosa.

Hade-forbrydelser

Betjente fra Guardia Civil har tilbageholdt fire personer og undersøger en femte. To af dem var piger og mindreårige, de tre unge mænd var mellem 18 og 23 år, og de bliver tilbageholdt som mistænkte for flere ting. At opsætte omvendte røde kors i en nærliggende kirke, hvor de også skrev “morder” og så altså for at spraye statuen af den stolte tyrefægter.

La Guardia Civil fandt i begyndelsen af januar en række smørerier i forskellige farver rundt omkring i  Chiva. De kunne opfattes som opfordringer til had og dermed være alvorlige forbrydelser.

Operation “Spray”

Man satte gang i operation “Spray”. Betjentene gik rundt i malerforretninger for at finde ophavsmændene til slagordene, og det viste sig, at de alle sammen havde købt mailingen det samme sted. De havde puttet den i rygsække, hvor de også bar skiftetøj, og så gik de i gang med deres dekorationsarbejde..

Ifølge undersøgelser ser det ud til, at de unge mænd tog sig af selve udsmykningen, men de to unge kvinder stod på vagt og kom med gode råd. 

De vil alle blive tiltalt for hade-forbrydelser, selv om man må sige, at deres manifestationer har lidt usikre udtryksformer. Guardia Civil’s operation “Spray” forbinder dem med 30 brud på loven, da de har malet rundt omkring i byen.

Vandalerne har kastet sig over ca. 30 ejendomme, tomme som beboede, og griset dem til.med slagord. De tre mænd kommer for den almindelige ret, de to unge kvinder vil blive fremstillet som mindreårige

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.