Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tyrefægtning er god forretning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/03/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Spaniens økonomi vil blive ramt hårdt, hvis tyrefægtning bliver forbudt i hele landet.

Utilfredsheden med tyrefægtning har spredt sig i Spanien som en snekugle, der kun tager til i fart og størrelse. 

Som dominobrikker har den ene by efter den anden forbudt traditionen og på nuværende tidspunkt virker det kun som et spørgsmål om tid, før der skal tages en beslutning gældende for hele Spanien.

Nu har ANOET, Den Nationale Forening af Tyrefægtnings Arrangører, offentliggjort en rapport, der argumenterer for en fastholdelse af tyrefægtning. I hvert fald hvis du ser på de økonomiske perspektiver.

Kan tabe milliarder

Undersøgelsen konkluderer, at Spanien vil miste 3,6 milliarder i årlige indtægter ved en national afskaffelse af tyrefægtning. 

Det skriver thelocal.es

Tallene er baseret på de 6,1 millioner billetter solgt sidste år samt de 199.000 jobs og 57.000 positioner, der er direkte forbundet til tyrefægtning.

Madrid vil alene tabe 244 millioner euro i indtægter – 232 millioner vil blive tabt indirekte, mens hovedstaden vil gå glip af 12,2 millioner euro direkte.

Tiltrækker turister

- Mange turister, der kommer til Madrid, inkluderer en tur til Las Ventas (tyrearena) for at se tyrefægtning, siger Ángel Garrido, rådgiver og talsmand for den regionale regering til spanske medier.

- På et tidspunkt hvor beskæftigelse er så nødvendig, skal vi styrke hvilket som helst kulturelt turisme-aspekt, der kan øge antallet af virksomheder og jobs i Madrid, siger han.

Cirka 900.000 gæstede forskellige begivenheder ved Las Ventas sidste år, hvoraf 80.000 var på en guidet rundtur i arenaen. Hovedstaden har også genåbnet tyrefægtnings-museet efter renovations-arbejde og forventer over 100.000 besøgende.

Der var i alt 942 tyreløbs-begivenheder i Madrid Provinsen sidste år med mere end én million tilskuere.

Formindskede støtte

Traditionen har været under skarp beskydning af dyre-rettigheds-forkæmpere, der vil have flere forbud mod tyrefægtning, og i løbet af de seneste par år har der dannet sig en bredende holdning hos spanierne om, at tyreløb og tyrefægtning er dyremishandling.

Madrids regionale regering reducerede støtten til tyrefægtning sidste år, mens rådhuset måtte droppe byrådets private boks i tyrefægtnings-arenaen.

Tiderne er ved at skifte og tyrefægtning hører ifølge de fleste fortiden til. Også selvom det vil koste på den økonomiske front. 

Kommentarer

Canarieøerne, Balearerne og Catalonien havde sidste år 3 tyrefægtninger (på Mallorca) og omkring 400 tyreløb (i Catalonien). På Canarieøerne intet som helst med tyre.
Samtidig er det de tre autonomier, der har den største stigning i turismen, sammen med Andalusien og Madrid.
Så kom ikke og sig, at afskaffelse af tyrefægtning vil blive en katastrofe for turismen.
De 57.000 stillinger (det hedder ikke positioner på dansk) der direkte relaterer sig til tyrefægtning, vil ikke nær alle være i fare for at blive nedlagt, hvis tyrefægtning bliver afskaffet.
Størstedelen af dem der arbejder på arenaerne kan vel blive ved med det, hvis de bliver brugt til cirkus, koncerter, udstillinger, feria, fester osv.
De, der arbejder med opdræt, kan vel i stedet for opdrætte slagtekvæg, så deres job kan også bevares. Tilsidst er der tyrefægterskolerne og tyrefægterne. De, der arbejder med det, vil stå uden job i Spanien, men kan selvfølgelig finde beskæftigelse i udlandet.
Venlig hilsen
Sven Blomgaard
Det er for usselt at lade dyr lide bare på grund af penge, så må man finde andre måder at tjene penge på, vi i Norden har overlevet uden tyrefægtning.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.