Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uansvarligheden lever

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/09/2016 - 12:57

Fly & trafik

TRAFIK: I løbet af en uge tog politiet over 3.000 personer i at køre i bil uden sele, og heraf var de 180 børn.

På kun syv dage blev 2.891 voksne og 180 mindreårige taget i at køre i en bil uden at være fastspændt.

Det er det nedslående resultat af politiet seneste kampagne. Det skriver DGT i en pressemeddelelse.

Og det er mildest talt hul i hovedet, da selen beviseligt nedsætter risikoen for at miste livet i trafikken betydeligt.

Ud af de 180 mindreårige uden sele eller lovpligtig stol alt efter højde sad de 46 af dem på forsædet! 

72,2 procent (2.218) af dem, der blev taget, kørte på landevej, og de veje tegner sig netop for de fleste dødsulykker. 27,8 procent (853) blev taget på motorveje eller motortrafikveje.

Derudover blev 96 personer tager i at køre på scooter eller motorcykel uden hjelm.

Det hele har kørt i forbindelse med skolestart, hvor Generaldirektoratet for Trafik, DGT, har gennemført både en oplysningskampagne og en uges fokuseret kontrol af brugen af ​​sikkerhedsseler og barnesæder.

300.00 kontroller

I perioden fra den 12. til 18. september øgede Guardia Civil overvågning på vejene.

Man nåede at kontrollere flere end 300.000 køretøjer for, om nu også fører og passagerer var korrekt fastspændt med sikkerhedssele og for børn under 135 centimeter: Om de sad på bagsædet i et barnesæde, der passer til deres vægt og højde.

Og skønt man tænker, at det jo ikke kan være så vanskeligt at huske, så er der desværre stadig gevinst, når politiet foretager kontrol. Hele 3.071 gange var den gal for at være helt præcis.

I løbet af de syv dage nappede færdselspolitiet 2.891 voksne og 180 mindreårige, der ikke var fastspændt. 

Af de 2.891 voksne var de 1.878 fører af bilen og de 1.013 passagerer. 608 af dem sad på forsædet og 405 bagved. 

Med hensyn til børnene var hele 180 ikke korrekt fastspændt, og de 46 sad på forsædet og 134 på bagsædet.

Børn på forsædet?

Nixen-bixen! Børn skal sidde på bagsædet

Alle børn under 135 centimeter skal i udgangspunktet være på bagsædet, hvor de skal være fastspændt i et barnesæde, der passer til vægt og højde.

Eneste undtagelser er, hvis bilen ikke har bagsæder, hvis bagsædet allerede er optaget af andre børn under 135 centimeter eller hvis barnesædet ikke kan blive indstalleret korrekt på bagsædet. Er der airbag foran, skal de deaktiveres og barnesædet skal omvendt som på billedet herover.

Kommentarer

Hvordan skal de blive bedre når dem fra kørskolen kører uden bilbælte.Så sent som idag-Søndag 25-9 så jeg et program fra TV 1-seguridad viral-.En af de ansvarlige skulle forestille at vare elev og hade bilbælte på.men ""professoren"" fra kørskolen Laura hade ikke bilbælte. Meget dårligt at de viser det i TV.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.