Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udmattede og desorienterede

Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 08/03/2017 - 01:00

Krimi og katastrofe

REDNINGSAKTION: Gruppe af vandrere med fire børn for vild på bjergtop. Så måtte de dygtige folk fra Guardia Civil have helikopteren i luften - igen, igen.

Peñalara-bjerget rager 2.428 meter op over havets overflade, så der er ikke noget at sige til, at man er godt og grundigt udmattet, når man når toppen.

Hvis vejrforholdene samtidig er dårlige, og man farer vild, er det pludselig en farlig situation, man står i.

Præcis de forhold var en gruppe på 12 vandrere udsat for, da de mandag måtte reddes ned fra bjerget af Guardia Civils specialtrænede bjergredningstjeneste.

Redningshelikopteren lander nær toppen af Peñalara (FOTO: Guardia Civil)

Fire af de 12 var mindreårige børn.

Efter at have modtaget besked, om at gruppen var faret vild, sendte Guardia Civil en redningshelikopter i luften.

Bjergredningstjenesten var allerede nået frem til fods (FOTO: Guardia Civil)

 

Det dårlige vejr besværliggjorde redningen fra luften, og derfor nåede et redningsmandskab på jorden frem cirka samtidig med helikopteren.

En af disse redningsfolk tog billeder af aktionen, og derfor kan vi nu vise, hvordan en helikopterredning i udfordrende vejr ser ud.

Helikopteren måtte flyve i pendulfart for at få alle med (FOTO: Guardia Civil)

 

Alle 12 vandrere slap uskadt fra oplevelsen og blev fløjet til den nærliggende landsby Valsaín i grupper af tre og fire.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.