Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udsigt til bedre løn

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 27/12/2017 - 10:51

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Lavtlønsmodtagere kan se frem til bedre økonomi i det nye år. Rajoy har indgået aftale om ny minimumsløn.

Minimumslønnen stiger næste år med fire procent til 10.302 euro om året. Det svarer til 850 euro i månedsløn fordelt på 14 udbetalinger.

I 2020 skal minimumslønnen være på 11.900 euro om året.

Rajoy underskrev aftalen i går, den 26. december.

Det gjorde han sammen med beskæftigelsesministeren, Fátima Báñez, og generalsekretærerne for CCOO og UGT, Unai Sordo og Pepe Álvarez, samt de administrerende direktører, Juan Rosell og Cepyme, Antonio Garamendi.

Der underskrives på aftalen, der skal sikre lavtlønnede

En måske-gave

Meeeeeen, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.

Stigningen er betinget af en BNP-vækst på mindst 2,5 procent og en stigning i antallet af personer tilmeldt Seguridad Social på flere end 450.000 mennesker om året.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Hvis det lykkes, hvor mange får så egentlig gavn af stigningen, og hvilke brancher vil blive mest berørt?

Ifølge avisen Cinco Días kommer ændringerne til at berøre omkring 3,5 procent ud af i alt 15,20 millioner ansatte. Det svarer til 533.978 lønmodtagere.

Hvem tjener mindst

De to største grupper af lavtlønsmodtagere er kvinder og immigranter.

Hvis vi måler efter alder, er unge også ofte lavtlønsmodtagere.

En 20-årig er ti gange mere tilbøjelige til at få laveste lønsats end en person på mellem 50 og 59 år.

Blandt de arbejdstagere, der får gavn af stigningen, er også lavtuddannede. 

Det er personer, der ikke har en 10. klasses afgangseksamen.

Men der er også regionale forskelle. Således er canariske arbejdstagere dårligere betalt end arbejdstagere i Nordspanien.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.