Undgå at snyde eller blive snydt

For nylig florerede på nettet en indtrængende bøn om at sende et meget vigtigt råd videre. Det kunne redde liv, stod der, og det skulle sendes videre til alle, man havde i sin kontaktliste.

Rådet var ret meget hen i vejret: man kunne overleve et truende hjerteanfald ved at ånde på en bestemt måde og hoste hele tiden, men det var affattet i et sobert sprog og henviste til en ikke nærmere specificeret specialist og masser af mennesker, der havde reddet livet i USA på denne måde.

Hvorfor?

Formålet var sikkert at blokere nettet med tåbelige beskeder, som godtroende mennesker sendte videre. Og hvad overvejelserne bag formålet er, kan man kun gisne om: en følelse af magt, at have gjort “noget”, at have narret tosserne, fordi man var så smart.

Nu kommer Facebook med 10 gode råd til at undgå at blive et af de får, der blindt sender den slags beskeder videre via deres platform.

De 10 gode råd

De pinner simpelthen de ting ud, som bør gøre en mistænkelig. En “anti-fake-news.” Du kan læse dem her:

1. Stol ikke på overskrifterne

Overskrifter med udråbstegn, store bogstaver og opsigtsvækkende nyheder er ofte falske. Især hvis teksten kommer med overraskende eller utrolige nyheder.

2. Pas på URL

En URL som er falsk eller efterligner en kendt afsender kan være et tegn på, at der er ugler i mosen. Mange web-sites med falske nyheder laver kun små ændringer i kendte adresser, for eksempel ved at tilføje en bindestreg eller ved at ændre “.com” til ”.net” eller lignende. Inden du trykker på knappen, så kig lige efter om URL’en er rigtig.

3. Hold øje med kilderne

Beskeden skal være sendt af en troværdig kilde. Hvis opslaget kommer fra en ukendt organisation, er det et godt udgangspunkt for mistro. De er ikke nødvendigvis falske, bare fordi man ikke kender dem, men det er nok umagen værd at undersøge det lidt nærmere.

4. Stavefejl

Mange af de falske beskeder, der bliver sendt ud, har stavefejl eller fejl i grammatikken. Læs teksterne med den røde blyant fremme!

5. Læg mærke til billederne

Fake News plejer at have manipulerede billeder eller videoer vedhæftet. Nogle gange er billederne autentiske nok, men de er taget helt ud af kontekst. Man kan søge på billedet for at finde ud af, hvor det kommer fra..

6. Datoerne er nøglen

Det sker, at kronologien er ændret i Fake News, og at de “ikke hænger sammen”. Faktisk kan datoerne for vigtige begivenheder være ændret. Husk at tjekke selv!

7. Efterprøv beviserne

Når en besked nævner beviser eller henviser til en berømt, ikke navngiven ekspert, så tro ikke på det. Det er ikke nok at henvise til kilder - de skal også være til at efterprøve.

8. Kig på andre medier

Information skal sammenlignes. Har andre medier den samme nyhed? Hvis den dukker op flere steder, er det sandsynligt, at den er sand. Gør den ikke, så tro ikke på den.

9. Kan de være en spøg?

Af og til kan det være svært at skelne mellem historier, der er lagt op for at snyde, og satiriske eller humoristiske tekster. Læg godt mærke til sprogtonen, og undersøg om kilden plejer at skrive humoristiske eller satiriske tekster.

10. Del ikke Fake News

Hvis du er i tvivl om, at et opslag er falsk, så lad være med at dele det. Der er ingen grund til at øge en eventuel forvirring. Tænk dig lige om en ekstra gang,  inden du trykker på knappen.