Undskyld sproget...

Det tog en times tid over en kop kaffe, og så var Pedro Sánchez (PSOE) og Pablo Iglesias (Unidos Podemos) enige om, at de skal danne en koalitionsregering - endda med Iglesias som vicepremierminister og Unidos Podemos med flere ministerposter.

Grunden til, at valget blev udskrevet, var jo primært, at Sánchez og Iglesias ikke kunne blive enige. Sanchez nægtede pure, at ville have Iglesias med i en regering, og det var nok én af årsagerne til at vælgere fortsat stemte på PSOE den 10. november.

På den anden side krævede Iglesias en koalitionsregering med ministerposter, og det førte i den sidste ende til, at Unidos Podemos stemte imod indsættelsen af Sánchez som premierminister i juli. For ministre kunne de under ingen omstændigheder få.

Ved valget søndag gik PSOE fra 123 til 120 mandater og Unidos Podemos fra 42 til 35 mandater. Altså to tabere med stort ansvar.

De to herrer har leget kispus med de knap 26 millioner vælgere, der bevægede sig til stemmeurnerne søndag og samtidig pålagt alle skatteyderne en ekstra udgift på omkring 136 millioner euro, som det nye valg kostede at gennemføre.

Da Sánzhez og Iglesias tirsdag eftermiddag fremlagde deres 10-punkts plan, endte den endda med amoriner i luften og en omfavnelse.

Og hvad er det, som de nu mener at have succes med?

En mere end svag mindretalsregering, der skal hente yderligere mandater ikke mindst hos separatisterne i Catalonien. Det passer så nok Iglesias rigtig godt, for han har altid ment, at de skal have ret til at stemme om at blive en republik. Ligesom Iglesias fra starten af sin politiske karriere også mente, at Spanien skulle være det.

Sánchez har udtalt, at han da også regner med støtte fra de 10 mandater, som Ciudadanos nu er barberet ned til. 

Mens Iglesias vandt med sit krav om at ville have ministerposter i en koalitionsregering, står Sánchez - i bedste fald - som en vælgerbedrager. Tilmed forlyder det, at han var klar med sin plan, inden stemmerne var talt op søndag aften.