Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ung kvinde på vej i krig

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 20/10/2015 - 11:44

Krimi og katastrofe

KRIMI: 22-årig spanier er blevet anholdt i Barajas Lufthavnen, da hun var på vej for at slutte sig til Islamisk Stat.

Kvinde på 22 år fra Almonte i Huelva blev anholdt mandag aften i Madrids Barajas Lufthavn, da hun var på vej til at flyve til Tyrkiet - angiveligt for at slutte sig til Islamisk Stat.

Det oplyser kilder fra Indenrigsministeriet til El País.

Den anholdte er født og opvokset i en by af Huelva. Hun er konverteret til islam og blev angiveligt hurtigt radikaliseret gennem på internettet. Guardia Civil, der har stået for efterforskningen, blev opmærksom på den anholdte på grund af hendes konstante søgninger på diverse hjemmesider om jihad, siger kilderne til avisen.

Hun blev anholdt, netop som hun skulle til at gå ombord på et fly til Tyrkiet, der er almindeligt transitland til både Irak og Syrien, for at slutte sig til IS.

Hendes hjem bliver lige nu ransaget.

I juli sidste år blev en kvinde blev anholdt i Arrecife på Lanzarote og anklaget for at rekruttere børn og teenagere og sende dem til islamisk stat-kontrollerede områder. Kvinden opfordrede de mindreårige til at rejse, og hjalp dem med rejsen, så de undgik at blive opdaget på turen, som det altså skete for den 22-årige i går.

Ifølge de officielle tal havde 130 personer per den 20. september forladt Spanien for at deltage slå sig sammen med jihad-grupper.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.