Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Unge er ringe til engelsk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/02/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Henvend dig til en kvinde på 33-44 år, hvis du vil tale engelsk med en spanier. Denne gruppe er nemlig bedst.

Spanske kvinder er bedre til engelsk end mænd. Niveauforskellen mellem kønnene er lille, men den ses også i Europa og på verdensplan, hvor kvinder også har et højere niveau af engelsk end mænd.

Trods generelle fremskridt med spaniernes engelsk er der grund til bekymring. En ny rapport taler ligefrem om en generationskløft, og den er lidt overraskende.

Den stationære ungdom

Normalt skulle man tro, at de unge er bedre til engelsk end de ældre, men det er faktisk ikke tilfældet i Spanien lige nu. Aldersgruppen med de bedste engelskkundskaber er dem mellem 33 og 44 år i øjeblikket.

Rapporten viser også, at dem der har rejst i udlandet og har haft mere direkte kontakt med engelsk, ganske simpelt behersker sproget bedre.

Kender betydningen

Jaime Mullerat er administrerende direktør for EF (Education First) og han er ikke tilfreds.

- Det er bekymrende, at den unge generation på under 25 år er dårligere til engelsk end den sidste, for i dag er flere klar over, hvor vigtige sprogkundskaberne er, siger han ifølge 20minutos.es

Han opfordrer samtidig kraftigt myndighederne til at arbejde beslutsomt for at gøre noget ved denne situation og bevæge landet i retning af en tosproget undervisning.

Undersøgelsen konkluderer samtidig, at borgerne i hovedstaden taler bedre engelsk end i Madrid end i resten af landet. Specielt når det kommer til ungdommen. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.