Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Upopulær og vildt populær

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/11/2016 - 01:00

Fly & trafik

FLY & REJSER: Ryanair er det flyselskab, der flyver med færrest tomme sæder.

Det kan godt være, at man elsker at hade det, men lavprisselskabet over dem alle gør altså noget rigtigt og kan blære sig af at have den største belægningsprocent.

Mange har en stærk holdning og "ville aldrig om at flyve med Ryanair", som mange skriver, når debatten raser på de sociale medier. Men selskabet er punktligt og billigt, og det er altså et sprog, mange forstår.

Det irske selskab har da også fløjet med kun seks tomme sæder for hver 100 i år, og det er noget andre selskaber kun kan drømme om.

Kun easyJet kommer op i nærheden med en belægningsprocent på 92, og gennemsnittet for branchen ligger på 81 procent.

Det skriver pilotforeningen Sepla i en pressemeddelelse.

Eksperter forventer, at Ryanair opretholder de fine tal næste år.

Ryanair forventer at afslutte året med et overskud tæt på 1,35 milliarder euro, hvilket dermed ville være en fremgang på 12,5 procent i forhold til de 1,2 millarder sidste år.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.