Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Valgets vinder: Demokratiet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/12/2015 - 00:01

Samfund og Politik

POLITIK: Det gamle system, hvor det enten var de røde eller de blå, der regerede Spanien, sluttede i går.

36,5 millioner spaniere kunne stemme ved søndagens valg til Parlamentet og Senatet, og flere gjorde det end ved det seneste valg.

Stemmeprocenten blev på  73,2, hvilket var noget højere end ved valget i november 2011, hvor den var på 68,94.

Den første prognose, som byggede på exitpols kom præcis klokken 20:00.

26,8 procent PP: 114-118 mandater

21,7 procent Podemos: 76-80 mandater

20,5 procent  PSOE: 81-85 mandater

15,2  procent Ciudadanos: 47-50 mandater

Omgående gik de kloge eksperter i gang med at se, hvilke koalitioner, der kunne blive aktuelle.

Selvom Ciudadanos har nægtet enhver form for koalition med PP under valgkampen, var det alligevel den konstellation, som de fleste havde regnet med kunne bliver resultatet. Men i den første prognose kunne det ikke lykkes, da det absolutte flertal er 176 mandater.

Som aftenen skred frem blev det mere og mere klart, at Spaniens hidtidige ‘biopartismo’ - som alle havde ventet - er slut. Med begrebet bipartismo menes, at enten havde PP eller PSOE gennem mange år haft absolut flertal til hver for sig at kunne regere enerådigt. Som PP har kunnet de seneste fire år.

Som dansker vil man jo naturligt forvente en partilederdebat efter valgresultatet blev kendt. Men sådan spiller klaveret ikke i Spanien, hvor journalisterne ikke kan gå partilederne på klingen om landets fremtidige regeringsdannelse.

Det endelige resultat blev:

28,72 procent - PP - 123 mandater

22,01 procent - PSOE - 90 mandater

20,66 procent - Podemos - 69 mandater

13,93 procent - Ciudadanos - 40 mandater

Resultat alle partier:

Parti, antal mandater, antal stemmer, procent af stemmer

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.