Valgkampen startede i hønsehuset

Inspirationen til at skrive en klumme kan svinge, og ærligt talt var dagens klumme næsten ikke til at komme i gang med.

- Hvorfor lader du så ikke bare være med at skrive den, var det naturlige spørgsmål til mig selv?

- Du er nødt til det: Spanien i Dag informerer om spanske forhold - herunder også de politiske. Faktisk interesserer det ret mange af vores læsere i både Spanien og Danmark. 

Men nyt på bordet, der kan hjælpe til en regeringsdannelse, er der ikke.

I går gik den officielle valgkamp i gang. Efter midnat blev der traditionen tro klistret plakater op.

Hønsene og kapunen

Antena 3 havde besluttet, at TV-stationens valgtransmissioner skulle starte med, at kvindelige repræsentanter for de fire største partier, PP, PSOE, Podemos og Ciudadanos, tog den første debat på kanalen.

Jeg så den tidligt i går morges. Jeg skriver ‘så’, for det var næsten umuligt at høre og forstå, hvad der foregik. Det var som i en hønsegård, hvor de alle skræpper i næbbene på hinanden, og "ordstyreren" kunne bedst betegnes som en kapun; en kastreret hane.

Mindst to af kvinderne talte i munden på hinanden, oftere tre og alle fire var ikke nogen undtagelse.

Margarita Robles (PP), Carolina Bescansa (Podemos), ordstyreren Vicente Vallés, der ikke kunne styre noget som helst, Inés Arrimada (Ciudadanos) og Andrea Levy (PP)

Hver talte de om deres egen politik, når de ind imellem kunne høres, og de enkelte partiers fortræffeligheder. Men klogere blev man ikke på deres plan for, hvordan en regering skulle dannes efter den 26. juni.

Her vil jeg så alvorligt tilføje, at jeg bestemt ikke mener, at kvinder generelt er større skræppehøns end mænd. Ofte synes jeg, at spanske mande-politikere kan være langt værre og endnu bedre til at krybe uden om de varme kartofler.

Status quo

Situationen i det nye parlament, hvis man skal tro meningsmålingerne, er bortset fra enkelte rokeringer overordnet den samme.

Den blå side blevet lidt mindre blå, hvorimod den røde side er blevet mere rød. Efter Podemos forenede sig med IU, har koalitionen nappet mange stemmer fra PSOE.

Men flertal ser der ikke ud til at komme til hverken den røde eller blå blok. Og derved vil status være nøjagtig den samme som siden forrige valg den 20. december, hvor de ikke kunne finde ud af at blive enige om en regeringsleder.

“La voz del Pueblo”

- Politikerne ville ikke lytte til vælgernes ønsker - folkets stemme - ved det forrige valg. De ville have en forandring fra det gamle to-parti-system og stemte for en regering hen over midten, sagde min revisor Juan, da vi snakkede politik under de fallerede forsøg her i foråret.

Og præcis det samme siger meningsmålingerne lige nu.

Alle politikerne bruger Obama-opfindelsen ‘Change’ - ‘Cambio’ på spansk. Men det skorter på, at de vil forandre sig selv og leve op til det, der er bedst for landet.

Forhindringerne for en bred demokratisk regering hedder først og fremmest Mariano Rajoy og Pedro Sánchez. Hver for sig er dyrkelsen af deres premierminister-maver det vigtigste for dem.

Ifølge CIS’ meningsmåling vil begge d’herrer gå tilbage, og så vil det da være naturligt - som de allerede skulle have gjort - at de trækker sig som frontfigurer og lader mere smidige mennesker få plads på kommandobroerne.

I min klumme den 30. april kom jeg med denne anbefaling som et regerings-trekløver:

Soraya Sáenz de Santamaría, Albert Rivera og Susana Díaz

Du kan læse klummen her: De største demokrati-forbrydere?

Det er i mine øjne stadigvæk en god løsning!

Skældte Spanien i Dag ud

I ugen der gik, skældte en læser os ud over, at vi omtalte eller blandede os i politik på Spanien i Dag. Vi blev fortalt, at vi er gæster i landet og skulle holde os fra den slags.

Jeg svarede blandt andet:

“Spanien i Dag har altid - og vil i fremtiden blive ved med - at kommentere politiske forhold i Spanien. Formålet er ikke at nedgøre, men at være med til at åbne øjne. Blandt andet om de mange forhold i landet, der er demokratisk tilbagestående eller inficeret af den uhyggelige korruption.

Ikke særligt mange spaniere forholder sig eksempelvis kritisk til, at de ikke kan stemme personligt ved valg. De har slet ikke tænkt over, at det kunne være muligt og har vænnet sig til de partipolitiske valg-diktaturer.

Samtidig har residente udlændinge - som eksempelvis de godt 12.000 danskere, der bor i Spanien - ikke stemmeret til parlamentet, og derved ingen indflydelse på, hvordan deres skattepenge bruges. Det vil vi gerne kæmpe for, at de får.”

Til sidst vil jeg understrege, at kritik altid er velkommen - bare der er en god tone begge veje.

Og det blev så denne uges lørdagsklumme.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt