Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Valglisterne lukkede til 21-D

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/11/2017 - 01:00

Samfund og Politik

VALG: Nu nærmer julen sig. Og det gør det, som de spanske aviser refererer til som 21-D også. 21-D er den 21. december, den dag, hvor der skal afholdes valg i Catalonien.

Ekspræsidenten Carles Puigdemont stiller op som uafhængig, og det samme gør flere andre medlemmer af den afsatte regering, som befinder sig i landflygtighed eller er fængslede.

Valgkampen skydes i gang den 5. december og afsluttes den 19. Valglisterne er nu lukkede, og man kan klart se, hvordan kandidaterne fordeler sig.

Se vores leksikon over, hvad der er hvad - herunder partierne -i Catalonien her

Til forskel fra valget i 2015, vil ERC og PDeCat ikke stille op sammen. Sidstnævnte kalder sig nu Junt per Catalunya, men begge har opstillede på tværgående lister, hvor der også er  fængslede eksministre repræsenteret.

Puigdemont uafhængig spidskandidat

Puigdemont står øverst på listen til 21. december, og han omgiver sig med eksministre og  uafhængige lavprofilfolk som for eksempel borgmestre. 

Hans valgliste er virkelig usædvanlig, for selv om den støtter sig på en base af PDeCat politikere, er der knap plads til nogle af deres profiler på den. Puigdemont fik nemlig carte blanche til at sammensætte en tværgående liste med separatist-navne, og det er lige, hvad han har gjort.

Nedenstående nævner vi de opstillede, som er mest omtalt i de enkelte partier.

Opstilling efter partier

Junts per Catalunya 

Carles Puigdemont. Ekspræsidenten, som er flygtet til Bruxelles, leder denne partiliste

Jordi Sànchez. Den tidligere leder af ANC, der har siddet fængslet for opstand siden 16. oktober,  er nummer to på valglisten. 

Clara Ponsatí. Eksundervisningsministeren er nummer tre på listen. Hun er en af de gamle medlemmer af El Govern og er stadig i Belgien. 

Jordi Turull. Eksrådgiveren for præsidenten og talerøret for El Govern under Puigdemont, har siddet i fængsel uden mulighed for kaution siden anden november. Han er nummer fire på listen. 

Josep Rull og Joaquim Forn. De to ministre for  område- og indenrigssager er henholdsvis nummer seks og syv på listen. De har også siddet i fængsel siden den anden november. 

Anna Tarrés. På fjortendepladsen kommer den tidligere landsholdsdeltager i synkronsvømning for Spanien. Hun er en af de uafhængige, som er kommet med på  Junts per Catalunyas liste. 

ERC 

Oriol Junqueras.Eksvicepræsidenten for La Generalitat, har siddet i Estremera-fængslet siden anden november. Han står øverst på ERC’s liste

Marta Rovira. Partisekretæren er nummer to. Hun kunne gå hen og blive kandidat til La Generalitat, hvis Junqueras stadig sidder i fængsel efter valget. 

Raül Romeva. Eksudenrigsministeren sidder i fængsel sammen med Junqueras og andre republikanske rådsmedlemmer. Han er nummer tre på listen for ERC. 

Carme Forcadell. Præsidenten for Parlamentet figurerer som nummer fire på ERCs liste. Hun er på fri fod mod kaution og inddragelse af pas og udrejseforbud.

Carles Mundó. Den tidligere justitsminister, der har siddet i fængsel siden den anden november, er på femtepladsen.

Toni Comín. Den tidligere sundhedsminister, som er i Bruxelles sammen med Puigdemont og andre medlemmer af det afskaffede styre, er nummer syv på ERCs liste.

Dolors Bassa. Eksarbejdsministeren, som for tiden er i fængsel, er spidskandidatefor listen i Girona.

Meritxell Serret. Ekslandbrugsministeren, som stadig befinder sig i Bruxelles sammen med Puigdemont, er spidskandidat for ERCs liste i Lleida.

CUP 

Carles Riera. Manden, der blev valgt for CUP i den foregående regering er spidskandidat ved valget den 21. December. Det sker efter de militante har skrevet under på listerne i fredags

Ciudadanos 

Inés Arrimadas. Lederen af oppositionen i El Parlament er stadig spidskandidat som partiets formand

Carlos Carrizosa. Partiets ordfører kommer ind som nummer to.i den orange blok. 

Catalunya en Comú 

Xavier Domènech. Talsmanden for En Comú Podem i kongressen, leder listen for partiet.

Elisenda Alamany. Er nummer to på listen. 

Ada Colau. Borgmesteren i Barcelona er den sidste på listen for Catalunya en Comú. 

PSC

Miquel Iceta. Førstesekretæren for  PSC - PSOEs søsterparti - står øverst på listen

Ramón Espadaler. Eksinderigsministeren sammen med Artur Mas slutter sig til PSCs liste som nummer tre.

PP 

Xavier García Albiol.Lederen af det catalanske Partido Popular står som nummer ét på listen i Barcelona valgkredsen

Andrea Levy. Vicesekretæren for partiet står som nummer to..

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.