Vanvittig vandregning
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/02/2021 - 11:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Ældre enke er blevet opkrævet flere tusinde euro for at have brugt flere millioner liter vand på fire måneder.
Tomasa bor i Villanueva del Pardillo, Madrid, og lige pt er hun ikke ligefrem kreditværdigm da hun har ubetalte regninger for 12.000 euro.
I nytårsgave fik hun nemlig to vanvittige vandregninger, efter hun angiveligt havde brugt seks millioner liter på fire måneder!
Den 28. december modtog hun to vandregninger; den ene på 9.000 euro og den anden på 3.000 euro.
- Det ser ud til, at jeg betaler for vandet for hele byen og de omkringliggende egne, siger hun til Telemadrid.
Til Antena 3 erkender den gamle dame, at hun pt hverken kan sove eller spise, da hun bare frygter, at der bliver lukket for vandet. Som enke har hun nemlig kun sin pension som indtægtskilde, og det var nok til de normale 33 euro for vand. Men det ville være helt utopisk at betale bare en brøkdel af de to regninger fra december.
Ifølge Tomasa mener selskabet, at hun har brugt seks millioner liter vand. Helt skært og særligt i betragtning af, at kvinden bor alene. Derfor besluttede hun at sende regningerne tilbage uden at betale - i det mindste indtil problemet er afklaret.
Og som altid kan det der med pressedækning somme tider ruske lidt op i nogle ting, så der er nu endelig udsigt til, at Tomasa kan få sin nattesøvn og appetit igen.
Vandforsyningsselskabet Canal de Isabel II de Madrid lover i hvert fald, at de nu vil undersøge sagen og sende en inspektør til at analysere fejlen og vandmåleren.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.