Vinterstormen koster menneskeliv
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/03/2018 - 10:22
Vejr og natur
VEJR & VIDEO: For turisterne er det trist, men det er dog tiltrængt med noget regn. Problemet er bare, når der kommer SÅ meget på én gang.
Vi napper endnu en dag med mere eller mindre fuldt hus vejrmæssigt.
I dag er der sammenlagt 149 varsler for en god blanding af oprørt hav, smeltevand, sne, regn, torden, blæst og laviner.
Følg med i nyhederne ved at like vores facebookside
Flere døde
Forleden omkom en skiinstruktør i en lavine i Formigal, så det er altså ikke helt uden grund, at myndighederne slår alarm.
Og han er desværre ikke den eneste, der har mistet livet i vinterstormen Emma.
I Galdakao, Bizcaya, døde en mandm da han gled på isen og ramte hovedet ned i fortovet.
En lokalpolitiet fra Hinojos, Huelva, omkom efter han fik en stor gren fra et træ i hovedet.
Tre mennesker er omkommet i Huesca i forbindelse med en trafikulykke.
Mange er også blevet fanget i bilerne på grund af sne, og en mand i Asturien er frosset ihjel efter at have forladt sin lastbil.
Dagens advarsler
Der advares især om vokalt vedholdende og/eller stærk nedbør i halvøens sydlige og vestlige områder.
Det betyder også, at mange er blevet rådet til ikke at parkere i gaderne fremfor i parkeringskældre i de berørte områder.
Bilisterne er heldigvis flinke til at køre langsomt forbi fodgængere:
Sidder du i Danmark og har bil parkeret i kælderen under din spanske ferielejlighed, er det måske en god idé at få naboen til lige at flytte den.
Det går altså rigtig ofte galt, når der kommer så enorme regnmængder på én gang efter lang tids tørte. Jorden kan ganske enkelt ikke følge med, og floderne er allerede nu på bristepunktet rundt omkring i de andalusiske kystområder.
Når det så kombineres med plusgrader kommer der også pludselig masser af smeltevand.
Der advares i øvrigt også fortsat om stærk vind med kraftige eller meget kraftige vindstød på øgrupperne og halvøen, men primært i kystområder og bjergegnene.
Havet viser bestemt også tænder - som her i Cádiz:
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overvejende overskyet eller gråvejr til det meste af landet med udbredt nedbør, som vil brede sig fra sydvest mod nord og øst i løbet af dagen.
Allerede nu ligger der meget vand på vejene:
Nedbøren er vedholdende, lokalt tung og ledsaget af torden i de nordlige områder af Extremadura, det sydlige Andalusien, Galicien og den vestlige ende af Strædet.
På den Cantabriske kyst, den nedre Ebro-dal, østkysten og De Baleariske Øer kommer der til gengæld ikke megen nedbør.
På De Kanariske Øer forventes som i går nedbør i vest og syd i de højtliggende egne.
Lettere temperaturfald i de fleste områder undtagen i Catalonien og Ebro-dalen, hvor der ikke ske meget.
I dag fra klokken 12 til midnat
Málaga-provinsen
Skyet til overskyet himmel med udbredt og vedholdende regn, som lokalt kan være stærke eller meget stærke og lejlighedsvis ledsaget af torden og hagl. Som i går aftager de dog i slutningen af dagen.
Temperaturer med få ændringer på 14 til 19 grader og mellem ni og 13 i nat. Vind fra vest, som er stærk og ledsaget af meget stærke vindstød på kysten og i højtliggende områder.
Avenida de Mijas er stadig farbar, men fodgængerne får våde fødder:
Gran Canaria
Perioder med overskyet i de indre og sydvestlige med opklaringer af og til ved nord- og østkysten. Sandsynlighed for svage og spredte regnbyger i syd og vest.
Temperaturerne uden ændringer på 17 til 25 grader. Sydvestenvind, der er mest intens i mellem- og højtliggende områder. Briser på nordøstkysten.
Alicante-provinsen
Delvist skyet, men stigende skydække frem til middagstid, hvorefter der kommer svag og spredt nedbør.
Temperaturer på 14 til 18 grader og mellem syv og 11 i nat. Moderat vestenvind, der i perioder frisker op til stærk - især i højtliggende områder. I eftermiddag drejer der i syd.
I morgen klokken 14
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.