Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæst, bølger og nedbør

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 22/11/2017 - 01:00

Vejr og natur

VEJR: I dag kommer der et skift i det ellers meget flotte efterårsvejr, når en front fra Atlanterhavet laver ballade.

Meget stærke vindstød hærger i dag i Galicien og de Cantabriske Bjerge. 

Samtidig er der også sandsynlighed for lokalt stærk eller vedvarende nedbør i det vestlige Galicien.

Husk at like vores facebookside

Omkring 10 provinser er i forhøjet alarmberedskab i dag på grund af en blanding af blæst, regn og oprørt hav. En lille håndfuld af dem er i næsthøjeste alarmniveau.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Generelt hele landet

En atlanterhavsfront trækker ind over den nordvestlige del af halvøen. Det giver nedbør i Galicien, som lokalt kan være stærk eller vedholdende i vest -  hovedsageligt fra middagstid. 

Fronten breder sig i løbet af dagen ind over hele den nordvestlige del af halvøen og Biscayabukten, og der kommer regn i det nordvestlige Asturien og Castilla y León. 

I dag klokken 14 

Mulighed for byger af og til på de vestlige Kanariske Øer, og lokalt kan der kommer rigtig meget regn på La Palma. På de østlige øer fortsat risiko for calima, der er den meget støvholdige vind fra Sahara.

I resten af ​​landet er der stadig overvejende stabilt vejr med skyfri himmel, der kun af og til byder på lidt mellem- og højtliggende skyer.

Fald i maksimumtemperaturerne undtagen i de nordlige, indre egne, langs den den kantabriske kyst og i nordøst, hvor de stiger. Vi er stadig over normalen for årstiden i Atlanterhavs-områderne. Minimumtemperaturerne er i stigning i nordvest. 

Svag frost forventes i de indre egne i nord, de iberiske bjerge og Pyrenæerne.

Vinden kommer fra:

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel afløst af perioder med højtliggende skyer og let vind fra skiftende retninger.

Temperaturer uden ændringer på 20 til 23 grader og syv til ti i nat. 

 

Gran Canaria

Overvejende overskyet himmel, men det klarer delvist op i eftermiddag. Temperaturer med et mindre fald i minimumsniveauet, så vi havner på 19 til 25 grader.

Vind fra øst til sydøst vind, som senere vender i syd. Stærkest vind i nordvest og sydøst i løbet af dagens første halvdel med vindstød på op til 65 km/t.

Alicante-provinsen

Klar himmel afløst af perioder med højtliggende skyer fra vest mod øst i slutningen af dagen. Temperaturer uden ændringer på 21 til 22 grader og seks til ni i nat.

Svag frost i de indre egne. Ved sydkysten kommer der moderat vind fra sydvest og i resten svag vind fra skiftende retninger, men mest fra vest.

 

I morgen klokken 14

 

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.