Igen lidt blandet
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/10/2019 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag viser havet tænder i nogle områder, mens der er ualmindeligt varmt eller uvejr andre steder. Efteråret deler bestemt ikke sol og vind lige.
Lokalt tung regn i slutningen af dagen i det nordlige og østlige af Catalonien. Temperaturer i markant fald på den nordvestlige del af halvøen, mens de er usædvanligt høje på De Kanariske Øer.
Perioder med stærk vind langs Galiciens kyster, i Cantabrien, langs Andalusiens østkyst og Ampurdán.
I alt er 11 provinser i forhøjet alarmberedskab i dag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet eller perioder med overskyet himmel med nedbør i hele den nordlige halvdel af fastlandet. Ret tung nedbør først på dagen i det vestlige Galicien, og som dagen skrider frem også i resten af regionen.
Vi kan heller ikke udelukke regn eller lokalt stærke tordenbyger sidst på dagen i nord og det østlige Catalonien.
Overskyet himmel i perioder over i resten af halvøen og Balearerne, selvom det på halvøen er tilbøjeligt til at blive letskyet i løbet af dagen.
På De Kanariske Øer letskyet i perioder, men alligevel godt lunt. Der er dog også risiko for den meget støvholdige blæst, calima, så det er ind med vasketøjet og få bilen i garagen.
Stigende dagstemperaturer på Middelhavssiden af halvøen og De Kanariske Øer, mens de falder på resten af halvøen, hvilket kan være særligt bemærkelsesværdigt i nordvest. Uændrede temperaturer på De Baleariske Øer. Nattemperaturerne sker der generelt ikke meget med.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel kun afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Vestenvind, der i perioder frisker op til stærk i eftermiddag ved kysten.
Minimumstemperaturer uden ændringer eller i let fald ved kysten, mens maksimum- falder i de indre egne og stiger på kysten. Det betyder 27 til 34 grader og 15 til 22 i nat.
Gran Canaria
Perioder med mellem- og højtliggende skyer og ellers klart. Overvejende briser i nordøst og sydvest og risiko for calima.
Temperaturer i svag stigning på 23 til 29 grader, men lokalt kan vi fortsat komme helt op omkring 34 til 36 grader i de indre egne og på sydøstkysten. Let til moderat nørdøstenvind ved kysterne, som er mest intens i nordvest og sydøst.
Alicante-provinsen
Morgentåge ved kysten, og ellers letskyet til klar himmel kun afbrudt af perioder med højtliggende skylag. Let vind fra skiftende retninger, der har tendens til at dreje i vest senere og frisker lidt op i perioder.
Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimum- især ved kysten, hvor stigningen lokalt vil være ret bemærkelsesværdig. Vi havner med andre ord på 31 til 35 grader og 18 til 19 i nat.
Kan måske også interessere dig
Den Nationale Domstol åbner sag om mulig hadforbrydelse mod Israel-holdet i La Vuelta
Regeringen forsvarer legitimiteten af de propalæstinensiske protester under Vuelta'en, og PP kræver maksimal sikkerhed.
Illa understreger, at dialog er ″demokratiets motor″ efter første møde som præsident med Puigdemont
Puigdemont takker for venligheden og samtalen men kritiserer, at mødet fandt sted i Bruxelles.
Fra hvidvinens hjerte til skinkernes hovedstad
Værs'go: Du kan vælge at tage hele ruten eller plukke i de steder, der interesserer dig mest ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.