Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rusk og regn

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 13/11/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag kommer der regn til store områder, men der bliver også fortsat en del vind i håret. 30 provinser er i alarm.

Byger og regn, der lokalt kan være stærke eller vedvarende i nordvest og i Pyrenæerne.

Samtidig advares der om stærk vind eller stærke vindstød i den nordlige halvdel af fastlandet, den østlige tredjedel, Alborán og på Balearerne.

I alt er 30 provinser i alarm for regn, blæst, oprørt hav eller lavine-fare. 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Nyt frontsystem giver regn og byger til stor set hele den nordlige del af halvøen, som lokalt vil være stærk eller vedvarende i nordvest og i de vestlige Pyrenæer. I løbet af dagen påvirker det også de centrale og sydlige egne af halvøen samt Balearerne i perioder. Generelt mest intens og hyppig nedbør i bjergområderne. 

Efterhånden dog opklaring undtagen i og omkring Galicien og det vestlige Cantabrien, hvor en ny front allerede forventes. 

På De Kanariske Øer er det skyet eller overskyet over de nordlige egne.

Stigende dagstemperaturer, undtagen på den nordlige del af halvøen, i Catalonien og øgrupperne, hvor der forventes få ændringer eller let fald. Nætterne bliver til gengæld lidt lunere, mens der fortsat kommer frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med svag og lejlighedsvis nedbør i de indre egne om morgenen, som er mest intens og hyppig i bjergene og nok nogenlunde usandsynligt ved kysten.

Himlen er generelt letskyet hele eftermiddagen. Temperaturer med få ændringer på 15 til 24 grader og syv til 15 i nat. Vestenvind, som efterhånden tager til i styrke og med lejlighedsvis meget kraftige vindstød.

Gran Canaria

I nord og øst er det overskyet med sandsynlighed for svage regn i de første og sidste timer af dagen. I resten perioder med højtliggende skyer. Temperaturer uden ændringer eller i et mindre fald på 20 til 24 grader.

Moderat til stærk nordøstenvind, som er mest intens i højtliggende området samt ved kysten i nordvest og sydøst. Briser ved sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet med nedbør i dagens første halvdel, men det er mest sandsynligt ved kysten. Om eftermiddagen vil nedbøren aftage, og der er tendens til opklaring.

Temperaturen stiger til 17 til 23 grader og ni til 12 i nat. Moderat vind fra vest og nordvest med meget kraftige vindstød i de centrale timer, men det har en tendens til at aftage sidst på dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.