Sol og letskyet
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 28/02/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag skal man lede rigtig godt for at finde regndråber. Den står på letskyet med solstrejf i stort set hele landet, men der måske kommer noget calima til fastlandet.
Letskyet med sol til de fleste steder.
Fra i aften begynder det dog igen at blæse op i områder af Asturien, Cantabrien og Galicien, og det sætter nogle provinser i forhøjet alarmberedskab.
Værst bliver det i de to sidstnævnte regioner, hvor myndighederne aktiverer det næsthøjeste alarmniveau.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I næsten hele landet forventes letskyet til klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Kun i den nordlige del af Navarra og Pyrenæerne kan der være noget svag nedbør i begyndelsen af dagen, men det har tendens til at ophøre i løbet af formiddagen.
I det vestlige Galicien forventes skyet himmel med en smule nedbør ved udgangen af dagen, når en ny front trækker ind.
Stigende dagstemperaturer i det halvø indre egne og ellers ikke de store ændringer i resten. Svag frost i Pyrenæerne og lokalt i andre højtliggende områder af den nordlige del af fastlandet.
Risiko for nedsat sigtbarhed på grund af den støvholdige vind fra Afrika, calima, som kanarieøerne bøvlede med i weekenden. Det kommer ikke i nærheden af at blive lige så slemt, men det kan nok være en god idé at hænge vasketøjet indenfor og parkere bilen i garagen.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer med få ændringer bortset fra lokalt stigende maksimumniveauer ved kysten og i hovedstadsområdet. Dermed havner vi på 19 til 23 grader og fem til 13 i nat.
Let vind fra skiftende retninger, der i eftermiddag drejer i sydøst og byder på stærke vindstød i Antequera-regionen.
Gran Canaria
I dagens første halvdel er det letskyet til klart undtagen i den nordlige kyststrimmel, hvor der er perioder med lavthængende skyer. I dagens anden halvdel står den på klar himmel bortset fra lidt højtliggende skyer i perioder.
Minimumstemperaturer i let fald og maksimum- i stigning, så vi havner på 16 til 22 grader. Let nordenvind, stigende til moderat i slutningen af dagen og i perioder nogen opfriskning på øst- og vestkysten, mens der overvejende er briser ved nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Sandsynlighed for let overskyet himmel på grund calima.
Let stigende temperaturer på 20 til 24 grader og ni til 11 i nat. Moderat vind fra vest om morgenen, som drejer i øst i eftermiddag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.