Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fortsat fint indevejr

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 23/03/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Mens landet fortsat ligger øde hen, kunne vejrguderne ikke have gjort det bedre for os. I hvert fald er det helt perfekt til indehygge.

Lokalt tung heldagsregn i Valencia, Tarragona, Stræde-området og på De Kanariske Øer, mens der advares om stærk eller meget stærk vind på De Kanariske Øer og perioder med det på den sydøstlige del af halvøen, Melilla og Strædet.

Det sætter en del provinser i forhøjet alarmberedskab.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet himmel over den østlige halvdel af halvøen, De Baleariske Øer og de nordlige egne af De Kanariske Øer med nedbør, der lejlighedsvis kan blive ledsaget af torden og lokalt være stærke og/eller vedvarende i Valencia Regionen, Tarragona og i de højtliggende, nordlige egne af De Kanariske Øer. 

Nedbør ventes også i nogen grad på resten af ​​De Kanariske Øer og i den vestlige halvdel af halvøen undtagen i Galicien og i den vestlige del af de nordlige, indre egne. 

Temperaturerne sker der ikke meget med bortset fra lette stigninger til den sydlige halvdel af fastlandet og Balearerne, mens de falder en smule på den nordlige halvdel og De Kanariske Øer.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med byger, som er mest sandsynligt i løbet af dagens første halvdel ved kysten, og om eftermiddagen i de indre egne, hvor vi ikke kan udelukke, at det lokalt kan være tung nedbør med torden og måske lidt hagl.

Temperaturer med få ændringer på 14 til 21 grader og fire til 11 i nat. Svag vind fra skiftende retninger i de tidlige timer, men efterhånden mest fra øst og tiltagende i styrke fra i eftermiddag.

Gran Canaria

Overvejende overskyet himmel med regn, der lokalt kan være vedvarende i nord og nordøst. I de øvrige områder kun svage og lejlighedsvise byger og primært ved daggry.

Temperaturer med få ændringer på 14 til 19 grader. Kraftig nordvestenvind, der drejer i nord og aftager i eftermiddag. Lokalt meget stærke vindstød i højtliggende egne og ved nordøst- og vestkysten ved daggry.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med regn, byger og lejlighedsvise tordenbyger, som lokalt kan være stærke og vedvarende i nord.

Temperaturer i svag stigning på 14 til 18 grader og otte til 11 i nat. Let til moderat vind fra øst til nordøst.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.