Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Øv-vejr til det meste af landet

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 16/03/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag trækker DANA ind over landet, og det betyder kedeligt og ustadigt vejr til de fleste. Nogle steder rammes dog hårdere end andre.

Lokalt stærk og/eller vedvarende nedbør og uvejr i hele det pyrenæiske område, De Iberiske Randbjerge, Valencia-regionen og Catalonien. 

Der varsles også omfattende snefald i bjergrige egne i den nordlige halvdel af fastlandet og meget stærke vindstød i nordvest, det indre egne i nord og højtliggende egne i de indre regioner.

Det sætter store dele af de nordlige og indre egne af Den Iberiske Halvø i forhøjet alarmberedskab.

 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Meteorologisk Institut, Aemet, advarer om en såkaldt ‘Gota Fría’ - kold dråbe - eller DANA i store dele af fastlandet de næste dage.

DANA - Depresión Aislada en Niveles Altos - kalder man fænomenet, når der i de højere luftlag samler sig kold luft oven på varm og fugtig luft.

Det kan give nedbørsmængder på op til 60 millimeter i timen i flere dage og over et stort område. Aemet har udsendt et særligt varsel, der indtil videre gælder frem til og med i morgen.

DANA forventes at komme med nedbør til store dele af halvøen og Balearerne ledsaget af torden. Det mest stabile vejr finder vi på halvøens vestlige side og ved Alborán-kysten. 

Nedbøren er stærk og/eller vedvarende i det pyrenæiske område, de østlige af De Iberiske Randbjerge, det nordlige Valencia, Catalonien og De Baleariske Øer, men vi kan ikke udelukke, at det også påvirker andre områder af den nordøstlige del af halvøen. 

Derudover forventes snefald i de indre og højtliggende områder af den nordlige og østlige halvdel af fastlandet, og der forventes betydelige snemængder i nordvest, de vestlige Pyrenæer og de indre bjergegen. 

På De Kanariske Øer ventes nedbør i den nordlige dele af øerne.

Temperaturer i bemærkelsesværdigt fald på næsten hele halvøen, men lokalt i de indre egne ret ekstraordinære fald. Der forventes ingen større ændringer på øerne. 

Svag frost i bjergområder på den nordlige og sydøstlige halvdel af fastlandet.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel med svag nedbør ved daggry, dog næppe ved kysten, hvor himlen blot er letskyet om morgenen. I eftermiddag mulighed for byger.

Temperaturer i moderat til bemærkelsesværdigt fald, undtagen på kysten, hvor maksimumniveaerne forbliver uændret. Det betyder 13 til 21 grader og fire til 11 i nat.

Vind fra vest, som lejlighedsvis frisker op til stærk og med meget stærke vindstød ved kysten og i højtliggende områder.

Gran Canaria

I nord er der tendens til overskyet himmel fra sent på eftermiddagen med sandsynlighed for let regn. I resten overskyet i perioder, men med nogen opklaring i de centrale timer.

Temperaturer uændrede på 16 til 20 grader. Moderat til stærk nordøstenvind med vindstød, som lejlighedsvis kan overstige 70 km/t på de sydøstlige og nordvestlige egne samt i højtliggende områder. Overvejende briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet til overskyet, men efterhånden tendens til opklaring i syd. Nedbør, der lokalt kan være stærk og vedvarende, lejlighedsvis med torden.

Minimumstemperaturer med få ændringer, mens maksimumniveauerne falder især i de indre egne, hvor de vil falde markant. Det betyder 13 til 19 grader og syv 11 i nat. Let til moderat vind fra skiftende retninger.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.