Solen vender tilbage
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 03/04/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Bortset fra lidt blæst og halvhjertede regndryp så får vi faktisk noget, der ligner en ganske reel og flot forårsdag i dag.
Stærk vind i perioder på Balearerne og i Strædet, og det er da også på førstnævnte, at vi finder dagens eneste alarmberedskab, men det er kun aktivt frem til frokosttid.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På De Baleariske Øer er det overskyet med nogle regn- eller tordenbyger i de tidlige timer - lokalt tung nedbør, men efterhånden tendens til letskyethed i løbet af dagen.
I de nordlige og østlige dele af halvøen er der overskyet i perioder her til morgen med risiko for lidt spredt, svag nedbør til at begynde med, men efterhånden tendens til letskyet.
På resten af halvøen samt i Ceuta og Melilla forventes letskyet himmel afbrudt af perioder med uklar himmel i løbet af dagen i halvøens indre egne.
På De Kanariske Øer tiltagende skydække i løbet af dagen med regn til de vestlige øer.
Risiko for morgentåge i den nordlige tredjedel, det sydvestlige område og de indre, sydøstlige egne.
Uændrede dagstemperaturer i det østlige Cantabrien, den øvre Ebro-dal samt på De Baleariske øer og De Kanariske Øer, mens de stiger på resten af halvøen - lokalt bemærkelsesværdige stigninger i Andalusien. Frostgrader i bjergene i den sydøstlige og den nordlige halvdel.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Himmel er let overskyet eller klar, bortset fra overskyede forhold i løbet af dagen. Maksimumtemperaturer stiger i de indre egne og resten uændret, så vi havner på 17 til 19 grader og fire til 11 i nat.
Vind fra nordvest, der i løbet af dagen drejer i sydøst i de indre egne, mens den vender i øst ved kysten.
Gran Canaria
Perioder med højtliggende skyer, mens der kommer flere skyer i slutningen med mulighed for lette, lejlighedsvise regnbyger. Temperaturer med få ændringer eller lidt stigende på 17 til 23 grader.
Let vind fra skiftende retninger og briser ved kysten, mens der er tendens til, at vinden drejer i sydvest om eftermiddagen og frisker op.
Alicante-provinsen
Perioder med overskyet himmel om morgenen, men efterhånden letskyet til klart, bortset fra lidt flere skyer i løbet af dagen i de indre områder, som kan generere lidt svag og spredt nedbør.
Temperaturer på 15 til 20 grader og syv til 11 i nat. Let vind fra skiftende retninger, som drejer i øst i eftermiddag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.