Lunt og lækkert
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/05/2020 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Det flotte maj-vejr fortsætter med at forsøde vores tilværelse i det spanske med sol og varme.
Perioder med stærk vind på De Kanariske Øer, men der er sådan set også det vildeste, vejrguderne kan puste sig op til i dag.
Og så er det ikke engang nok til, at myndighederne vil hæve nogen alarmer.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Det stabile vejr dominerer fortsat hele landet.
På halvøen og De Baleariske Øer letskyet himmel eller perioder med højtliggende skyer og efterhånden mere uklart i bjergene og fastlandets indre egne.
I slutningen af dagen øget skydække i den nordvestlige del af Galicien, når en ny atlanterhavsfront nærmer sig.
Vi kan heller ikke udelukke lidt spredte byger med torden i eftermiddag i den vestlige ende af den cantabriske bjergkæde, Pyrenæerne, De Iberiske Randbjerge og de indre egne af det sydøstlige Andalusien.
På De Kanariske Øer letskyet i nord og klart i syd.
Risiko for lavthængende skyer eller tågebanker i de tidlige morgentimer på den nordvestlige del af halvøen, den øvre Ebro-dal og det vestlige Andalusien.
Dagtemperaturer uden større ændringer eller let stigende. Vi kommer igen over 30 grader i Guadiana-, Tajo- og Ebro-dalene og måske endda helt op til 34 i Guadalquivir-dalen.
Málaga-provinsen
Letskyet til klar himmel efterhånden med lidt tåge i bjergene i de indre egne. Faldende maksimumtemperaturer i Guadalhorce-dalen og eller kun små ændringer i resten. Dermed havner vi på 26 til 30 grader og 16 til 20 i nat.
Let vind fra skiftende retninger, der drejer i øst om formiddagen og i perioder frisker op til stærk på kysten. Om eftermiddagen kun svag østenvind.
Gran Canaria
I nord er det overskyet i perioder med udbredt opklaring i de centrale timer. I resten skyfrit.
Temperaturer uændrede eller let stigende på 19 til 23 grader. Moderat nordøstenvind, som er friskere på øst- og nordvestsiden. Udbredte briser på nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel med lidt flere skyer i løbet af dagen i bjergområderne. Temperaturer uændrede på 25 til 30 grader og 16 til 18 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser fra middagstid.
Kan måske også interessere dig
Politiet: “Der var politiske ordrer om ikke at handle under Vuelta-demonstrationerne” og de kræver Sánchez’ og Marlaskas afgang
″Vi havde en forventning om protesternes omfang, og det var klart, at de ville være meget kraftfulde″, anklager fagforeningen JUPOL.
Håb om, at olivenoliens krise er slut - Vanvidskørsel på to hjul - 87 efterladte skildpadder - Inspirerende luksushuse 2025
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Motorcykeltur til Rías Baixas (V)
WEEKEND: Carmen og Jesús afslutter i dag deres skønne tur i Galicien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.