Mere stabilt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/06/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag kommer stort set hele landet til at nyde godt at mere stabilt vejr med varme og sol. Kun i nord får man lidt dryp.
Flot sommervejr til de fleste egne i dag, og ikke én eneste provins er i forhøjet alarmberedskab.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Der forventes mere stabilt vejr, men der vil dog stadig være nogle byger og lidt torden i det nordøstlige af Catalonien - hovedsageligt om eftermiddagen.
Der er også en lille mulighed for let nedbør i resten af Catalonien og Pyrenæerne, Balearerne og bjergområderne i Levante-området, og lokalt kan der være tale om tung nedbør i det indre af Girona og de østlige Baleariske Øer.
Skyet eller overskyede himmel i det cantabriske område og det nordvestlige Navarra med let regn på den baskiske kyst.
Overvejende letskyet himmel over resten af halvøen, bortset fra perioder med lidt mellem- og højtliggende skyer og efterhånden også flere skyer i de indre egne.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder i nord og øst og ellers letskyet over resten.
Stigende dagstemperaturer i store dele af halvøens indre egne, hvilket vil være særligt mærkbart i det østlige Castilla y León og nærliggende områder. Få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer og efterhånden overskyet fra i eftermiddag i bjergene i de indre egne.
Temperaturer med få ændringer på 23 til 28 grader og 12 til 17 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men efterhånden tilbøjelighed til at dreje i vest og friske op ved kysten.
Gran Canaria
I nord og nordøst er det overskyet med sandsynlighed for lette, spredte byger om morgenen, men efterhånden tendens til opklaring i perioder fra i eftermiddag. I de øvrige områder letskyet og højtliggende skyer i eftermiddag.
Temperaturer med få ændringer eller let faldende på 21 til 26 grader. Lejlighedsvis stærk nordøstenvind på sydøst- og nordvestkysten og briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart med højtliggende skylag i perioder. Efterhånden flere skyer og mulighed for et par isolerede tordenbyger i de indre egne i eftermiddag.
Minimumstemperaturer uden ændringer og stigende maksimumtemperaturer, så vi havner på 24 til 27 grader og 12 til 16 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.