Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hedebølgen er over os

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 30/07/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Varmen ligger efterhånden som en tung dyne over hele landet, mens det er mere behageligt på De Kanariske Øer.

Betydelige stigninger i temperaturen i nord, men generelt set får vi det altså rigtigt varmt på store dele af halvøen og på Balearerne.

Stort set hele landet har områder i hedealarm, men i dag er det dog særligt Baskerlandet, der får det varmt, og her har myndighederne aktiveret det aller højeste alarmniveau fra klokken 14 til 21 i dag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Hedebølgen i dag og i de kommende dage har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel, da det udover at udgøre en umiddelbar fare for mennesker også øger brandfaren betydeligt, så pas på derude.

Generelt hele landet

Stabilt vejr med letskyet til klar himmel til næsten hele landet med overskyet himmel i perioder over Strædet, Melilla og de nordlige dele af De Kanariske Øer. 

Ligeledes kommer der efterhånden flere skyer over store del af halvøens indre egne og nordvestkysten, hvilket kan give nogle lejlighedsvis spredte tordenbyger, men det er dog generelt med ganske lidt nedbør.

Risiko for calima på halvøen og i Melilla.

Stigende maksimumstemperaturer på Balearerne og den nordlige og østlige del af halvøen. Stigningen er ret bemærkelsesværdig i nord og lokalt endda helt ekstraordinær i Cantabrian, Ebro og Navarra. I vest kan temperaturerne falde en smule.

Vi kommer over normalen for årstiden på store dele af halvøen og Balearerne. Minimumtemperaturerne stiger også i Galicien, Castilla y León, Navarra, Aragón, Extremadura og det vestlige Andalusien.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Temperaturer uændrede eller let stigende på 27 til 35 grader og 22 til 25 i nat.

Svag vind fra skiftende retninger dog primært fra sydlig retning i de indre egne og briser ved kysten.

Gran Canaria

I nord overskyet med opklaring i de centrale timer. I resten letskyet eller klart. Minimumstemperaturer i let fald generelt og maksimum med få ændringer, så den står på 21 25 grader, lokalt dog stadig over 30 grader i syd og vest.

Moderat nordøstenvind, som er friskest på de sydøstlige og nordvestlige kanter, mens der er briser ved nord- og sydvestkysten. 

Alicante-provinsen

Letskyet eller klar himmel med perioder med lavthængende morgenskyer i nord. Minimumstemperaturer uden store ændringer, mens maksimum- er stigende i nord og uændrede i syd. Det betyder 32 til 36 grader og 20 til 24 i nat.

Svag vind fra skiftende retninger dog efterhånden tendens til at komme fra øst og friske op ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.