Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stabilt og varmt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/08/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag trækker en Atlanterhavsfront ind fra nord, men der kommer fortsat flot sommervejr i det meste af landet.

Hård blæst med stærke eller meget stærke vindstød på De Kanariske Øer. Lokalt tunge byger ved kysten i Catalonien, mens der varsles lokalt vedvarende nedbør i Galicien.

Kun Valencia har områder i hedealarm, mens Catalonien er i alarm for nedbør.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Letskyet til klar himmel over store dele af landet, men med ankomsten af en Atlanterhavsfront vil der imidlertid forekomme byger og lejlighedsvise tordenbyger, som lokalt kan være vedvarende i Galicien og det vestlige Cantabrien. 

De breder sig i løbet af eftermiddagen til andre områder på den nordlige tredjedel af halvøen. 

I Catalonien forventes som nævnt også nogle regn- og tordenbyger, der kan være ret heftige, men dog hovedsageligt på den sydlige kyst i de tidlige morgentimer. 

Der kommer perioder med højtliggende skyer i løbet af dagen til den nordlige og indre del af halvøen med mulighed for byger i Pyrenæerne og De Iberiske Randbjerge. 

Overskyet i perioder over de nordlige egne af De Kanariske Øer.

Risiko for calima i Catalonien og på De Baleariske Øer.

Faldende temperaturer i ​​Castilla y León, Pyrenæerne, Catalonien og Levante-området, og ellers generelt få ændringer eller lette stigende i resten af landet, hvor vi ligger lavere end normalen for årstiden i halvøens indre egne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel, mens temperaturerne stiger lidt til 31 til 35 grader og 17 til 25 i nat. Vind fra vest eller nordvest.

Gran Canaria

Letskyet eller klart med overskyet i perioder i de nordlige områder i dagens første og sidste timer. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende på 22 til 25 grader.

Moderat til kraftig nordøstenvind med stærke vindstød på de sydøstlige og nordvestlige kanter.

Alicante-provinsen

Overvejende klar himmel. Minimumstemperaturer uændrede, mens maksimumniveauerne er i let fald i syd. Dermed havner vi på 31 til 37 grader og 19 til 22 i nat.

Let vind fra skiftende retninger, som i perioder frisker op ved kysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.