Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lidt blandet

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 18/08/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag byder på noget regn i nord, noget blæst i syd og godt med varme i midten.

Stærk vind i perioder på De Kanariske Øer og den nordvestlige del af Galicien, mens der varsles lokalt kraftigt regn i Pyrenæerne og Galicien.

det er dog i områder af Valencia, vi finder dagens eneste forhøjede alarmberedskab, og det gælder høje temperaturer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller overskyet med tendens til opklaring i slutningen af dagen over den nordlige tredjedel af halvøen med regn i Galicien og Pyrenæerne, der kan brede sig til den vestlige ende af nordvestkysten og det nordvestlige Castilla y León.

Det udelukkes ikke, at nedbøren lokalt kan blive ret kraftig i det vestlige Galicien samt i dele af Pyrenæerne. 

Letskyet eller klar himmel over den sydlige tredjedel af halvøen. 

På resten af ​​halvøen og Balearerne kommer der perioder med overskyet himmel, men der er tendens til opklaring ved slutningen af dagen. 

På De Kanariske Øer skyet i perioder over de nordlige egne.

Maksimumstemperaturerne stiger på halvøen, undtagen i den nordøstlige del og i områder af det sydlige af Middelhavskysten, hvor de har tendens til at falde. Få ændringer på øerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten.

Faldende temperaturer ved kysten og stigende i de indre egne, så den hedder 28 til 35 grader og 18 til 24 i nat. Vind fra vest, der drejer i øst i løbet af formiddagen.

Gran Canaria

Letskyet eller klart med nogle perioder med overskyet himmel i det nordlige lavland i løbet af dagens første halvdel og igen i de sene timer. Temperaturer med få ændringer på 22 til 26 grader. Det udelukkes ikke, at man lokalt kan ramme 34 grader i de indre egne i syd.

Moderat til kraftig nordøstenvind med meget kraftige vindstød, der kan nå 75 km/t i de tidlige morgentimer.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Minimumstemperaturer uændrede eller let stigende, mens maksimumnivauerne falder i den sydlige halvdel. Dermed havner vi på 31 til 36 grader og 20 til 22 i nat.

Let vind fra skiftende retninger, der dog har en tendens til primært at komme fra øst.

 
Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.