Hot, hot, hot
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/08/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Nu bliver det igen for alvor varmt, og flere områder er i forhøjet alarmberedskab for hede.
På De Kanariske Øer er temperaturerne meget højere end normalen, mens der også varsles calima.
Der varsles også høje temperaturer på Balearerne og områder af den sydlige halvdel samt den østlige tredjedel af halvøen.
I alt er områder i 10 regioner i alarm for varme frem til engang i aften, og her er det især Andalusien, der får det lunt. Her har myndighederne aktiveret det næsthøjeste alarmniveau.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Letskyet eller klar himmel over det meste af landet undtagen ved nordvestkysten, hvor der forventes overskyet himmel med mulighed for svag og spredt regn, men dog efterhånden tendens til letskyet himmel i løbet af dagen.
Sandsynlighed for regn- eller tordenbyger i eftermiddag i de catalanske Pyrenæer. Lavthængende skyer i perioder i det østlige Catalonien og Stræde-området.
Risiko for morgentågebanker i den øvre Ebro-dal og det indre Galicien. Calima-varsel på De Kanariske Øer.
Stigende maksimumtemperaturer på De Kanariske Øer, hvor vi kommer noget over det sædvanligt, og det samme er tilfældet for dele af Galicien, Andalusien og De Baleariske Øer.
Til gengæld bliver det lidt svalere i det østlige Cantabrien, Navarra og den øvre Ebro-dal, og ellers få ændringer i resten af landet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet himmel i de indre egne og perioder med lavthængende skyer og tåge ved kysten - måske endda tågebanker.
Stigende temperaturer på 28 til 37 grader og 20 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger og briser i de højtliggende egne.
Gran Canaria
Letskyet eller klart med med calima i de indre og højtliggende områder.
Stigende temperaturer på 24 til 31 grader, men vi kan lokalt ramme 37 grader - i syd kan vi overstige 40 grader. Nordøstenvind, som frisker op til stærk i perioder i sydøst og nordvest.
Alicante-provinsen
Skyfri himmel og stigende temperaturer på 33 til 36 grader og 21 til 24 i nat.
Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra syd- og øst fra middagstid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.