Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hede og uvejr

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 10/08/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vi tager hul på en ny uge med lidt mere ustabilt vejr, end vi har været vant til. Det bliver dog fortsat godt lunt også.

Tordenbyger, der lokalt kan være ret kraftige i den østlige ende af nordvestkysten, Ebro-dalen, De Iberiske Randbjerge og Pyrenæerne.

Områder i 11 regioner er i hedealarm, hvoraf de fem også er i alarm for uvejr.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I nordvest er det overskyet med sandsynlighed for svag regn ved kysten. Overvejende letskyet på resten af ​​halvøen afbrudt af perioder med højtliggende skyer. I løbet af dagen kommer der flere skyer i store dele af det nordlige og central-østlige af halvøen med sandsynlighed for regn- og tordenbyger, der lokalt kan være ret kraftige i den østlige ende af nordvest, den øvre Ebro-dal, De Iberiske Randbjerge og Pyrenæerne. 

Vi kan heller ikke udelukke lejlighedsvise regn- eller tordenbyger i andre dele af fastlandets indre egne. 

Overskyet i de nordlige egne af De Kanariske Øer og overskyet i perioder i Stræde-området og Melilla med mulighed for nogle dryp. Letskyet eller klart i resten. 

Faldende dagstemperaturer i det meste af Spanien, undtagen i den nordøstlige del af halvøen, De Baleariske Øer og kysterne i Galicien og det østlige Andalusien, hvor de kun ændrer sig lidt eller måske stiger en anelse. 

Få ændringer på De Kanariske Øer. 

Vi har fortsat højere temperaturer end normalen for årstiden i den nordøstlige og sydøstlige kyst af halvøen og på Balearerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer og mulighed for lidt småbyger rundt omkring. Temperaturer uændrede, bortset fra faldende maksimumniveauer i de vestlige, indre egne. Det betyder 30 til 36 grader og 22 til 25 i nat.

Svag vind fra øst og sydvest, som er lidt friskere i Antequera-provinsen.

Gran Canaria

I nord og nordøst skyet eller overskyet med opklaring fra i eftermiddag. I resten letskyet eller klart. Risiko for let calima. Temperaturer med få ændringer eller et let fald i de sydlige områder, så den står på 22 til 26 grader.

Moderat nordenvind, som i perioder frisker op til stærk på de sydøstlige og vestlige kanter med meget stærke vindstød. Overvejende briser på kysterne mod sydvest og nord.

Alicante-provinsen

Klar himmel med nogle højtliggende skyer i perioder og tiltagende uklarhed i løbet af dagen i de indre egne. Temperaturer uændrede eller let faldende på 32 til 36 grader og 21 til 24 i nat. Let vind fra øst, som i perioder kan friske lidt op ved kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.