Ny hedebølge er over os
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/08/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på endnu en omgang augusthede, der sætter store dele af fastlandet i alarmberedskab.
Betydeligt høje temperaturer i den nord- og vestlige halvdel af halvøen.
Det betyder også, at myndighederne igen har haft travlt med at aktiverer hedealarmerne rundt omkring, der i dag fordeler sig på 13 regioner. Det er faktisk stort set kun øerne, der slipper.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
Heden her fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel for de kommende dage.
I dag går det særligt hedt for sig i Cáceres, Badajoz, Córdoba, Jaén, Sevilla, Orense, Toledo, Ávila, Zamora, Lugo og Vizcaya, hvor der bliver op til 42 grader - lokalt måske endnu varmere.
I morgen går det ud over Córdoba, Jaén, Huesca, Zaragoza, Toledo, Lérida, Navarra og La Rioja.
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Letskyet eller klar himmel over Balearerne og det meste af halvøen. Kun forventes der perioder med overskyet himmel i begyndelsen af dagen i de indre egne af Galicien og Asturien, Strædet-området samt Melilla.
I eftermiddag kommer der også efterhånden nogle skyer i de indre egne af den nordlige halvdel af fastlandet samt højtliggende skyer i og omkring Strædet og Alborán.
På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder i nord og letskyet eller klart i syd.
Mulighed for nogle morgentågebanker i de indre egne af Galicien og Catalonien.
Stigende maksimumstemperaturer til det meste af halvøen og Balearerne og få ændringer på De Kanariske Øer. Minimumsniveauerne stiger også markant i de indre egne af den nordlige halvdel af fastlandet.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Uændrede eller let stigende temperaturer på 29 til 34 grader og 22 til 24 i nat.
Østenvind, som er friskest i Antequera-provinsen.
Gran Canaria
I nord skyet eller overskyet med nogen opklaring i de centrale timer. I resten letskyet eller klart. Temperaturer falder let og rammer behagelige 21 til 25 grader.
Let til moderat vind fra nord, som er friskest på øst- og vestsiden. Briser på den nordlige og sydlige kyst.
Alicante-provinsen
Udbredt klar himmel. Temperaturer uændrede eller let stigende på 30 til 32 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra syd og sydøst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.