Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Letskyet med sol

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 16/10/2020 - 10:31

Vejr og natur

VEJR: Temperaturerne ligger fortsat noget lavere end normalen, men i det mindste luner solen fortsat de fleste egne lidt.

Svag frost ved daggry i de indre egne i nord og andre højtliggende områder på den nordlige halvdel af fastlandet og det nordøstlige Castilla-La Mancha. Koldest dog i Pyrenæerne.

Dagens eneste alarm finder vi dog i områder af Catalonien, og det gælder oprørt hav.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I store dele af landet er en letskyet himmel eller med højtliggende skylag være fremherskende. Imidlertid forventes der overskyet himmel i den østlige ende af nordvestkysten med sandsynlighed for svage og spredte byger, der efterhånden aftager og så går det over til bare at være letskyet. 

På den catalanske kyst og De Baleariske Øer er det overskyet med mellemrum og af og til med spredte og lejlighedsvise byger, der har tendens til at aftage i eftermiddag. 

På de vestlige af De Kanariske Øer efterhånden tiltagende skydække med spredt regn i eftermiddag. 

Lavthængende skyer eller spredt morgentåger i Galicien, Castilla y León, Ebro-dalen, De Iberiske Randbjerge og Catalonien.

Nattemperaturerne falder i den nordøstlige halvdel af halvøen med svag frost tidligt om morgenen i de indre nordlige egne og andre høje områder i den nordlige og nordøstlige halvdel samt Castilla-La Mancha. Koldest i Pyrenæerne.

Dagstemperaturerne stiger i det nordvestlige af halvøen og Pyrenæerne, mens de falder i Middelhavsområdet. Det er betydeligt køligere end normalt for årstiden på halvøen og De Baleariske Øer.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer.

Temperaturer med få ændringer undtagen et fald i maksimumniveauerne ved kysten, så vi havner på 21 til 24 grader og syv til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra øst på kysten.

Gran Canaria

Overskyet i perioder i nord og øst med udbredt opklaring i de centrale timer. I resten letskyet eller klart, dog med tendens til overskyet i perioder i de indre egne om eftermiddagen.

Temperaturer uændrede eller let faldende på 20 til 25 grader. Let til moderat nordøstenvind, der er friskest i de sydøstlige og nordvestlige egne.

Alicante-provinsen

Klar himmel. Let faldende temperaturer på 19 til 24 grader og ned til mellem syv og 12 i nat.

Let nordvestenvind, der har tendens til at kom fra lidt skiftende retninger i eftermiddag.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.