Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blæst og nedbør

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/10/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Fortsat lidt ballade fra Bárbara, men det ser umiddelbart ud til, at hun har mistet pusten lidt.

Lokalt tung eller vedvarende nedbør i Galicien, de cantabriske bjerge og dem i de indre egne. Kraftig vind i perioder i Galicien og Cantabrien.

Meget stærke vindstød i halvøens indre og nordlige egne samt i første omgang de vestlige af De Kanariske Øer.

Fra otte-tiden i morges er områder i syv regioner fortsat i forhøjet alarmberedskab på grund af stormen Bárbara, men det er altså i småtings afdelingen i forhold til i går.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På store dele af halvøen og de højtliggende områder på De Kanariske Øer fortsat rigeligt med nedbør - muligvis ledsaget af torden. Der ventes til gengæld ikke megen regn på de østlige Kanariske Øer, nordvestkysten, det østlige Middelhavsområde, sydøstkysten eller på de Baleariske Øer. 

Sandsynligvis lokalt stærke eller vedholdende byger i det vestlige Galicien, andre områder af de indre egne i nordvest og bjergene i de indre egne. 

Nedbøren kan brede sig til resten af landet i løbet af dagen, men i mere spredt og let form.

Risiko for calima til Melilla, De Baleariske Øer og den sydøstlige del af halvøen.

Maksimumtemperaturerne har tendens til fortsat at falde bortset fra i den østlige tredjedel og på De Baleariske Øer, hvor de stiger. Nætterne har tendens til at blive lidt køligere på De Kanariske Øer og i den vestlige halvdel af halvøen, mens de igen bliver lidt lunere i øst, på De Baleariske Øer og i Melilla. Uden de store ændringer i resten.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet himmel med byger, der lokalt kan være ret heftige og blive ledsaget af torden. Let stigende temperaturer på 18 til 25 grader og 14 til 19 i nat.

Vind fra sydvest i den vestlige halvdel med lejlighedsvist stærke eller meget stærke vindstød i de tidlige timer, men det aftager i eftermiddag. I resten let vind fra skiftende retninger.

Gran Canaria

Overskyet med generelt svag regn i nord og øst. Faldende temperaturer på 21 til 26 grader.

Let til moderat nordvestenvind med briser ved kysterne i nordvest og sydøst i de centrale timer.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder. Stigende temperaturer på 27 til 30 grader og 14 til 17 i nat. Let vind fra syd og sydøst.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.