Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Letskyet og lunt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/11/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: En ret udramatisk start på ugen med solstrejf til de fleste egne.

På Atlanterhavssiden forventes skyet eller overskyet himmel i starten af dagen med nedbør, der kan ledsages af noget torden, og som generelt har tendens til at ophøre i slutningen af ​​dagen. 

Bygerne vil være mere intense de tidlige morgentimer i det vestlige Galicien, de sydlige, indre egne og Andalusien. 

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I anden halvdel af dagen kan nedbøren brede sig i en mere spredt og svag form til andre områder af halvøen undtagen Middelhavsområdet, hvor det vil være letskyet eller perioder med mellem- og højtliggende skyer. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i perioder i de nordlige dele af øerne med mulighed for lidt svag regn i de højtliggende områder og ellers bare letskyet i syd.

Temperaturer med få ændringer generelt, selv om minimum-niveauerne har tendens til at falde i den nordvestlige del af halvøen og stige i den sydøstlige.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet himmel i perioder hovedsageligt med mellem- og højtliggende skyer, og vi kan ikke helt udelukke lejlighedsvise byger i de indre egne i eftermiddag.

Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader og otte til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra vest.

Gran Canaria

I nord og øst overskyet i de tidlige og sene timer og udbredt opklaring i de centrale timer. I syd og vest letskyet til klart. Temperaturer med få ændringer eller en let stigning i de højtliggende områder, så den står på 20 til 25 grader.

Nordøstenvind, som i perioder frisker en del op i eftermiddag i sydøst og nordvest. Briser dominerer på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder i starten af dagen, men tendens til letskyet himmel i løbet af formiddagen og igen opklaring om eftermiddagen.

Temperaturer uden større ændringer på 20 til 23 grader og 10 til 13 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra vest i de indre egne og briser på kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.