Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uvejret er over os

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 26/11/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver noget af en omgang flere steder med en ordentlig dynge vand og andre steder hård kuling.

Lokalt stærk eller vedvarende nedbør i de indre og sydlige dele af Andalusien og de sydlige af halvøens indre bjerge - lejlighedsvis meget tung nedbør i Cádiz og Málaga. 

Vi kan heller ikke udelukke i en god portion vand til den østlige del af Andalusien, de nordlige Middelhavsområder, De Kanariske Øer, det østlige Extremadura og vestlige Castilla-La Mancha. 

Der advares også om kraftig vind på De Kanariske Øer og perioder med stærk vind i Castilla-La Mancha og Alboran.

Uvejret har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel, der gælder til og med i morgen, hvor man advarer om risiko for oversvømmelser i de berørte områder. 

I alt er områder i seks regioner i forhøjet alarm i dag, men særligt Andalusien får det vådt, og det har fået myndighederne til at aktivere det næsthøjeste alarmniveau frem til klokken 15.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Der forventes skyet eller overskyet himmel over hele landet og lokal stærk eller vedvarende nedbør som nævnt i starten af denne artikel. Der forventes dog ingen nævneværdig nedbør ved nordvestkysten eller på De Baleariske Øer. 

I resten af ​​landet kommer der regn og byger, men det er dog mindst sandsynligt i Galicien, den vestlige ende af nordvestkysten, den sydlige kyst af Valencia Regionen og de sydlige egne af De Kanariske Øer.

Temperaturerne falder på den sydlige del af halvøen og De Kanariske Øer,  mens de stiger på den nordlige del af halvøen - få ændringer i resten.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Gråvejr med udbredte regn- og tordenbyger, der lokalt er ret kraftige og vedholdende. Faldende temperaturer på 11 til 18 grader og 10 til 11 i nat. I Antequera og Ronda kommer vi dog helt ned på mellem fire og seks grader i nat.

Lejlighedsvist meget blæsende i de indre egne i syd, der dog aftager i eftermiddag. På kysten stærk østenvind i perioder, der drejer i vest i løbet af formiddagen og aftager til svage i eftermiddag.

Gran Canaria

Overskyet under dækning. I nord svage til moderate byger, som kan være vedholdende i nordvest. I sydøst, lejlighedsvis let byger.

Faldende temperaturer på 16 til 21 grader. Moderat til stærk nordvestenvind med meget kraftige vindstød, der kan overstige 70 km/t, hvilket svarer til hård kuling.

Alicante-provinsen

Skyet til overskyet himmel. Minimumtemperaturerne stiger let, mens der ikke sker meget med maksimumtemperaturerne. Dermed havner vi på 16 til 21 grader og otte til 14 i nat. Let til moderat østenvind.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.