Igen ustabilt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/04/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Ny front kommer ind og begynder så småt at lave ballade, men flere steder kan lige nyde solen lidt endnu.
Risiko for lokalt stærke byger i nordvest samt i de catalanske og nordlige baleariske kystlinjer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I den nordlige og nordøstlige del af halvøen og på De Baleariske Øer forventes ret ustabilt vejr med lejlighedsvise byger og torden. Mest intens nedbør i bjergene om eftermiddagen.
Nedbør kan også forekomme i andre områder af den østlige tredjedel af halvøen og omkring bjergene i de indre egne dog i en mere spredt og lejlighedsvis form.
I den vestlige del af halvøen forventes en front at give nedbør og torden i dagens anden halvdel, og i de sidste timer videre til Extremadura og det vestlige Andalusien.
På De Kanariske Øer overskyet i perioder dog hovedsageligt over de nordlige egne.
Dagstemperaturerne vil falde på store dele af den vestlige og sydlige del af halvøen og i Catalonien, mens de stiger let ved nordvestkysten. Nattemperaturerne stiger i Catalonien og på De Baleariske Øer, mens der stadig kan komme pletvis frost i de højtliggende dele af Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet himmel i perioder, men efterhånden tiltagende skydække og overskyet i eftermiddag - måske med noget svag nedbør i bjergene i de indre egne.
Temperaturer uændrede på 20 til 26 grader og otte til 15 i nat. Vestenvind, der lejlighedsvis frisker op ved kysten.
Gran Canaria
I nord og nordøst overvejende skyet himmel, men med pletvise opklaringer om eftermiddagen. Mulighed for svage, lejlighedsvise og spredte byger i de indre områder om morgenen og formiddagen. Klart i resten af områderne.
Temperaturer uændrede eller let faldende på 19 til 24 grader. Nordøstenvind, der blæser godt til på de sydøstlige og nordvestlige egne i de centrale timer. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder og efterhånden skyet eller overskyet i de indre egne, hvor der også kan komme lejlighedsvise regn- og tordenbyger i eftermiddag - lokalt tung nedbør. Det er ikke udelukket, at de kan brede sig helt ud til kysten, men dog i en mere spredt form.
Minimumstemperaturer i let stigning og maksimum i let fald, så det hedder 19 til 22 grader og 10 til 13 i nat. På kysten svag nordenvind og i det indre svag vind fra øst.
Kan måske også interessere dig
134 stjålne luksusbiler i EU afsløret registreret i Spanien
15 personer er anholdt for forbrydelser relateret til ulovlig handel med biler.
Likvideret ved indgangen til skole
Den ukrainske ekspolitiker Andriy Portnov var en af de centrale tidligere rådgivere for den ukrainske ekspræsident.
Baztán: En litterær og helt særligt, lille perle
VIDEO: Lær mere om dette mindre kendte, men dybt charmerende og utroligt spændende område.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.