Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gråvejr endnu en dag

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 27/04/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Forårets blå himmel lader lidt vente på sig, og de fleste steder får noget ustabilt vejr i dag.

Lokalt stærke regn- og tordenbyger i Andalusien, Strædet og den valencianske Castellón-provins.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Næsten hele halvøen vil fortsat være under indflydelse af et omfattende lavtryksområde, der giver udbredt ustabilitet med overvejende overskyet himmel samt regn- og tordenbyger, der lokalt kan være ret heftige i de indre områder i Andalusien og i og omkring Strædet såvel som i det indre af Castellón. 

Nedbøren vil dog være mindre sandsynlig og svag på hele halvøens østkyst og De Baleariske Øer, hvor det blot bliver overskyet i perioder. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder med sandsynlighed for lejlighedsvise byger til de højtliggende egne.

Faldende temperaturer i dagtimerne i den nordlige del af Galicien, nordvestkysten og på De Baleariske Øer, mens de stiger i Aragon og Levante-området og ellers få ændringer i resten. Natten sker der heller ikke meget med.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

I dag er flere områder i Andalusien i alarm for regn, men særligt Sevilla har det vådt

Skyet eller overskyet himmel med lokalt tung nedbør, der lejlighedsvis vil blive ledsaget af torden, men det er dog mindre sandsynligt og intenst fra eftermiddagen på kysten. Morgentåge i de indre egne.

Stigende temperaturer på 17 til 22 grader og 11 til 16 i nat. Vestenvind, dog i perioder fra sydlig retning om morgenen.

Gran Canaria

Overskyet i perioder stigende til skyet eller overskyet i de centrale timer, hvor der er sandsynlighed for lejlighedsvis let regn - hovedsageligt i øst og i de indre egne, hvor de lokalt kan nå en vis styrke.

Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader. Let nordenvind og briser på kysterne.

Alicante-provinsen

Valencia Regionens indre egne får også en god sjat vand i dag

Overskyet i perioder og i nord sandsynligvis byger om eftermiddagen med lejlighedsvis tordenvejr.

Uændrede minimums-temperaturer, mens maksimumstemperaturerne stiger let, så vi havner på 20 til 24 grader og 10 til 14 i nat. Let vind fra skiftende retninger, der drejer i syd om eftermiddagen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.